Brudstykker
Setting- og strukturidé til D&D 4e
Noget gik galt, verden gik i stykker. Nu svæver stykkerne omkring i verden.
Foroven er guder, orden og kulde.
Forneden er kaos og varme.
I midten mennesket og alle dets afskygninger.
Menneskernes kæmpe imperium var i centrum af ødelæggelsen (og derfor er de stort set alle døde, nu er der kun enkelte imperiale øer tilbage, og alle mulige racer styrer).
Besætningen på det stolte skib Den Blå Ugle svæver mellem øerne i jagt på eventyr. Inspiration fra Star Trek, Star Wars (Mos Eilsys), Spelljammer, Dødens Port, Dungeon (tegneserien) og meget mere.
Verden er ung, en tid for opdagelse.
Spillerne styrer i høj grad hvad der opdages.
Sessionstruktur: Kamp, løst spil eller bedre kendt som GM-turn, Player-turn. Starter med et stort brag, slutter på en cliffhanger (nok ikke formaliseret).
Player-quests som main XP.
Det stolte skib Uglen svæver gennem en splintret verden.
Ombord diskuterer den særprægede besætning hvor de skal gå i havn - er kortet de ranede fra piratkongen ægte? Skal de i stedet forsøge at kæmpe sig forbi Armadaen.
Skal de søge mod himlens kulde eller kaste sig i gabet på Dragen Gamring for neden.
Kaptajnen med de store horn og den grønne uniformsjakke griber roret i sine enorme næver mens vejrmageren stirrer ud i halvmørket i håb om at få øje på en venligtsindet Luftånd.
Samtidig gør de to tvillinge-dværge kanonbatteriet på fordækket klar...
Gurkemeje, Insektudtræk og Klorofyl-kobber-komplekser
Løse keywords:
Ikke-mennesker, og gerne lidt overdrevne. alle mulige spillerracer, giths og whatever man synes er sejt. Mulighed for at drifte racer. Gerne med et vist mutant-element.
Spelljammer-agtige, let steampunk, lidt som drageskibe i Dødens Port, meget carribien luftskibe. (Med sejl og det hele, men også kanoner).
Star-trek struktur. Fast besætning på et skib (herunder spilpersonerne som ledende crew) men med skiftende omgivelser.
Session struktur: Stor kamp at starte på. Derefter mere løst spil der veksler mellem frit spil, skill challenges og improviserede encounters.
Spillerne styrer i høj grad plot, dels gennem deres underlige spilpersoner, men også gennem deres valg (tror spillerne skal have lov at overtage GM tjans også).
Setting: En splintret verden, med lige dele nytænkning inden for luftfart og gamle teknologier og magi der ligger begravet rundt omkring. Meget inspireret af Astral Sea og den slags, men som en verden (alle planer er et, måske det ikke var en spaltning men en samling).
Imperiet spiller stadig en rolle. De har viden om de gamle teknolgiers tidligere placering og de har en eller anden armada, måske kæmpeskibe.
En dualitet mellem det kolde og bestandige og det hede og foranderlige... orden og kaos frem for god og ond. Og vi spiller i midten af det hele.
Ang regler: Alt! 4e inklusive house rules. Det er topfedt at skræddersy sine egne powers. Måske et krav om rename af alle powers man vælger (og ny flavourtekst).
Shit, Navnet Den Blå Ugle ved de indviede nok hvor kommer fra, men det viser sig at luftskibet i Lady Blackbird hedder The Owl - sejt.
http://www.onesevendesign.com/ladyblackbird/lady_blackbird.pdf
En anden inspiration jeg først nu har erkendt er Johs. flyvende byer idé. Måske glansbiller kan gøre deres entre i det her spil?
Billeder:
Sejt skib
Måske lidt vel strømlinet
næsten for rent
er ikke så vild med balloner, men det er sgu et sejt skib
fuck hvor sejt
ret vild med sejlenes vinkel
lidt for Harry Potter pænt
opening encounter?
mærkligt
sejt, men ikke liiige det
Skibe kan ikke flyve. Glansbiller kan ikke flyve. Men de gør det alligevel.
Da verden splintredes dukkede blandt så mange andre svøber de berygtede glansbiller op. I kæmpe sværme flyver de omkring og æder alt hvad de møder på deres vej, end ikke trækasser, bygninger eller jordhuler beskytter fødevarer mod de store glinsende biller. Med deres alt for små vinger summer de omkring og æder alt der ikke bevæger sig.
Men med opdagelsen af Glansmagernes ritual hvorved man man binder det glansfulde ekstrakt fra glansbiller til skibsskrog var glansbillerne ikke længere udelukkende en plage. Nu jager billejagere afsted i søgen efter de store sværme og det værdifulde ekstrakt. De heldigste redder deres forråd under en sådan jagt og kommer hjem med deres last.
Et ofte hørt mundheld i byen Port om et gammelt skib der dog stadig kan flyve:
"Hun har ikke helt mistet glansen."
De fleste luftskibes skrog glinser let som følge af det glansbilleekstrakt der er smurt ud over plankerne.
I tiden før spaltningen regerede de rene mennesker fra Ascalon Imperiet over verden. Alle andre slags mennesker (elvere, dværge, orker, minotaur, kobold, gith, etc) levede enten stærkt undertrykt eller skjult dybt under jorden. Nu er der kun rester af det der dengang blev kaldt menneskeheden tilbage i små militaristiske enklaver, og den nye menneskehed dominerer verden. Mange steder lever de forskellige racer side om side og i en ny tid opbygges samfund på tværs af gamle fjendskaber.
Men sammen med de nye pluralistiske samfunds frisind er der også opstået en dyrkelse af det sekteriske og etniske særpræg. Disse får sjældent lov at blokere for samarbejdet racerne imellem, men gamle førhen overfladiske traditioner dyrkes i dag med en indædt beslutsomhed, som gjaldt det gruppens overlevelse.
Noget gik galt. Verden splintredes og spredtes. Samtidig smeltede den sammen.
Jorden blev kastet langt fra hinanden og i stedet svæver nu øer omkring i luften. Mange af disse øer er bidder af hvad der førhen lå dybt i jordens indre, andre er stykker af gammel overfladekultur. Resultatet er et kulturelt og etnisk diverst luftrum fuldt af isolerede stammer af alle slags mennesker og monstre. Først var øerne isolerede da de færreste kunne flyve, men ved opdagelsen af Glansbillens hemmelighed og skabelsen af luftskibe er en ny tid af opdagelse, handel og bosættelse begyndt. Resultatet er at centrum i verden er blevet en smeltedigel af mystiske mennesker fra nær og fjern og en masse handel på kryds og tværs.
I verdens udkanter er der dog stadig masser af øer der kun sjældent om nogensinde besøges.
De forskellige sider af verden, drømmeverdner, dødsriger, guderne hjem, dæmoners og elementalers infernoer blev smeltet sammen. Højt over verden, hvor kulden fryser alt til faste former og ting enten er fuldt formet og aldrig vil blive deformeret eller aldrig nogensinde vil formes lever guderne videre. Stadig isoleret fra menneskenes færden, men dog i den samme virkelighed. Nogle teoretikere mener også at det er her menneskenes ånd forsvinder hen når de dør i mangel af isoleret dødsrige, andre mener at den blot bliver hvor den hele tiden har været, bare uden form.
Langt under menneskene, hvor alt er flydende og hedt lever alskens væsner født af det kaos der før udgjorde jordens indre. Intet menneske har endnu lykkedes med at skabe et luftskib der kan udholde heden og er fløjet dybt derned.
Den mest umiddelbare konsekvens af denne sammensmeltning er at ting der før kun kunne bevidnes gennem mystisk verdensoverskridende magi nu kan findes skjult på små isolerede øer i verdens udkanter.
Tanker om form:
Start hver session med et encounter. Derefter løst spil. I høj grad inspireret af spiller-input (også setting, detail setting kan udliciteres whole-sale).
Enkelte sessions kan have et erklæret fokus (og hertil hørende specialregler).
Spotlight-sessions a la PTA er oplagt. En session hvor fokus er på en enkelt spiller og dennes private plots og de andre er mere bipersoner (og belønnes for at spille op mod spotlight character).
Action Points uddeles som fan mail? Måske.
Game Plan: (bogstaveligt talt)
- Krystalliser idé og skriv en one-page (måske two-page så er der en side til regler og praktisk).
- Mødes alle spillere og lave spilpersoner (skitser) og skib
- Samle op på spilpersoner via nettet (wiki) og få de sidste detaljer på plads. (herunder meget gerne spillerlavet setting halløj og ønsker til plot osv)
- Lave et røvsejt startencounter og lidt setting at starte ud på. Og en liste med bangs.
- Mødes og spille første session
- Ny runde afklaring og spillerlavet setting osv...
- fortsæt...
Bonus Ønsker:
- "Søkort" over start setting
- Kort over skibet (gerne i fullsize battlemap)
Stefan Skriver:
Engang var verden hel. Nogen siger det var troldmænd der kom for tæt på gudernes magt, nogen siger det
var guderne selv der kom i strid med hinanden. Nogen siger at djævle infiltrerede verden og i sidste ende
gennem helvedes magt fik held til deres altødelæggende plan. En ting er sikkert verden gik under. Jorden
skælvede og hævede sig, lande, hele kontinenter brækkede og gik i stykker. I en kataklysme større og mere
ødelæggende en nogen kunne have forestillet sig eller troet på brød hele planeten i stykker der drev væk
fra hinanden i et virvar af små og store stykker. Men så skete "miraklet" som det blev kaldt. Delene mistede
momentum. langsomt stoppede de forskellige dele op og hang i intetheden som øer. Øer så små som
stenene på en strand, så store som hele kontinenter, med floder have, bjerge, skove, ørkener og sletter,
nogle af magma fra dybet til stadighed gloende af varmen fra planetens indre, nogle søer eller have
svævende i gigantiske sfærer hvor man inden i kan skimte silhueter af fisk, enorme hvaler og blæksprutter
med lange arme.
Den nye opgave for menneskerne var at finde en ny tilværelse i deres forvirrende og brudte nye verden.
Hvordan klarede man sig på de små svævende øer, hvordan fandt man mad, transport imellem dem?
Forskellige metoder opstod og med dem nye magtstrukturer. Med magtstrukturerne kom der de
uafværgelige krige. Således fortsatte mennesket med at være menneske selv konfronteret med den totale
ødelæggelse.
En hel planet splittet op i fragmenter, svævende i intetheden, med luft at trække vejret i, en himmel over
ledende ud til den ægte intethed mellem stjernerne, og nede i dybet. Nede i dybet i varmen og det
voldsomme tryk, dernede bebor sære skabninger de glødende klumper, lever af flammerne og magmaen.
og det er som om tingene ikke længere hænger sammen på samme måde, som om rundt omkring på øerne
er der steder hvor den ustabilitet der først flængede jorden stadig er til stede.
CategoryBrudstykker
There are no comments on this page. [Add comment]