Rollespil : BrudstykkerIde

Forside :: Categories :: PageIndex :: RecentChanges :: RecentlyCommented :: Login/Register

Brudstykker - Den Grundlæggende Ide


En ikke alt for seriøs pulp fantasy kampagne med et romantisk strejf. Vi spiller historien om en besætning på et luftskib i en verden bestående af en masse svævende øer. Planen er at hver session starter med et brag af en kamp (de tager lang tid og er topfede i D&D 4e) krydret med små bidder historie. Resten af hver session bruger vi på mere frit spil med iblandede småkampe og skill-challenges. Spillet uden for de store planlagte encounters vil i høj grad være improviseret og spillerstyret.

Vi spiller D&D 4e med alle bøger folk gider opstøve. En del af planen er at tillade alt muligt. Alle mulige og umulige racer blandet sammen i nye interessante konstellationer. Fede regler fra mystiske source book, eller nogen vi laver selv. Settingen vil være præget af ikke-mennesker, og stilen vil være fantasifuld og en kende over the top. De enkelte sessions vil have forskelligt fokus (enkelte spilpersoner eller temaer) og måske små særregler for den session. Historien vil have et episodisk præg hvor skibet og besætningen (spilpersonerne) er faste, mens omgivelserne skifter (tænk: Firefly eller Star Trek i struktur). Vi springer det hverdagsagtige over og spiller kun spilpersonernes eventyr.

Verden er for en generation siden gået i stykker og planeten blevet til et væld af svævende øer. Folk flyver mellem disse. Verden er præget af usikkerhed og forskellighed. Dele af luftrummet er endnu stort set uopdaget og enhver er sin egen lykkes smed. Jeg (med hjælp, hvis i gider) vil lave makro-setting og forberede den del af settingen vi starter i. Resten vil blive skabt undervejs dels gennem jeres spilpersoner og sære påfund, dels af mig.

Vi spiller når vi kan. Men ikke alt for sjældent. Jeg regner med vi sigter efter hver anden uge, og i perioder måske kun spiller hver tredie uge. Og hvis vi pludselig får en hel masse fritid (sommerferie?) kan vi måske spille oftere.



FAQ: (hvis der er spørgsmål, så stil dem gerne her)

Hvad betyder pulp fantasy?
Det er en fællesbetegnelse for Sword & Sorcery og mere romantisk fantasy. Det er fantasy med fokus på individer, på eventyr, på det fantastiske (ikke magi for magiens skyld, det gode mod det onde etc). Jeg fokuserer på den romantiske ende af genren (mindre sex og mere panache), tænk De tre musketerer, Stardust (film) og den slags.

Luftskibe?
Ja, svævende skibe med store sejl til at føre dem frem, lige nok magi til at holde dem oppe og sædvanlig fysik til meget af resten. Der findes sikkert også ballonskibe med propeller, svævefly-agtige ting, magikere i sæbebobler osv.

Er det steampunk?
Ikke direkte. Men noget af steampunkæstetikken er bibeholdt. Skibe er sammenflikket af forskellige dele og der er også både krudt og dampmaskiner, men det er ikke det centrale motiv. Sejl er seje!

Hvor meget kamp, hvor meget snak?
Vel ca. halvt af hver. Vi starter med en stor kamp, og resten af sessionen går med en blanding af spil og rollespil (af mangel på bedre ord for det).

Hvad kan man spille?
Alt hvad der sådan nogenlunde passer ind med de andres ideer om verden (og ellers må vi ændre den, ik?). Jeg har selv lyst til at spille en Minotaur eller måske en mutant-troldmand. Over the top ideer (som f.eks. Stefans rangerdværg med lasersigte) er fint.

Er det komedie/humor-rollespil?
Nej. Det er sjov og ballade, men ikke ren pastiche. Tag de sjove og voldsomme ting seriøst i deres egen kontekst.



Introduktionsbrev
de første noter (nu forældet)


CategoryBrudstykker

There are no comments on this page. [Add comment]

Valid XHTML 1.0 Transitional :: Valid CSS :: Powered by WikkaWiki
Page was generated in 0.0714 seconds