Fredenscon – Covenant
Thursday, June 3rd, 2010Troels har skrevet om sin oplevelse med Covenant. Jeg vil prøve at gøre det samme.
Vi var, som Troels skriver: Troels, Peter, Morten og mig.
Spillet handler helt kort om medlemmerne i en konspiration med fokus på jordens undergang i år 2000, vel at mærke efter år 2000. Hvad gør man når man pludselig ingen sag har længere? Det fik vi tre ret forskellige svar på. Men lad mig vente med moralen til sidst.
Da det er for bøvlet både for læsere og for mig at rode rundt i spilpersonnavne, bruger jeg i denne tekst spillernes navne for deres spilpersoner.
Lang opstart (altså sammenlignet med pick-up games)
Vi startede med en ret lang process hvor vi først lavede konspirationen, vores celle og spilpersoner.
Konspirationen havde en række nøgleord, tror de var kaldet konventioner, vi havde: “Vi bærer alle kniv”, “Vi byggede pyramiderne”, “Ingen, end ikke konspirationens fjender, afslører konspirationen” og “Ulydighed straffes hårdt”.
Desudan havde spillet en række motiver: “Reklameskilte”, “Det alseende øje (i ved, det i pyramiden)”, “Dampbade” og en jeg ikke kan huske.
Vi blev enige om at vores celle håndterede afstraffelse internt i organisationen og at spillet foregik i Budapest (der vist for alle andre end Peter var en todelt by med en flod, en gammel bydel, en ny og en masse dampbade, og ikke ret meget mere på forhånd).
Vi opfandt en håndfuld vigtige bipersoner hvoraf kun Jane Miller rigtig kom til at betyde noget (cellens kvindelige chef). Dog tror jeg den ene biperson der var katolsk biskop spillede ind i at spillets McGuffin Yuri var en russisk-ortodoks biskop (og han var fra Moskva fordi Peter havde lavet en biperson der var borgmester i Moskva).
Spilpersonerne bestod af en række bipersoner i et hjul lig det i Polaris, og jeg synes ikke rigtig den tid der blev brugt på yderligere bipersoner blev brugt til noget, men jeg forstår anvendelsen i en kampagne-kontekst (dog blev Troels’ kone der samtidig var Peters elskerinde ret central). Derudover bestod de af en række edges (trait lignende ting og kontakter) der beskrev dem, tre issues og nogle midlertidige consequences (ulemper).
Jeg fik lavet en nørdet morder med issues omkring det at dø for en sag, at skæbnen styrede vores liv og noget mere jeg har glemt. Han tilhørte en undergruppe af konspirationen der mener at apokalypsen først kommer i 2012 (altså at der er sket en regnefejl).
Troels fik lavet en tillidsvækkende, charmerende mand med Gulag-traumer og famile. Hans issues handlede om kammeratskab og at han kæmpede for sin familie.
Peter lavede en politico med kontakter og penge, han arbejdede for at forøge sin indflydelse. Desværre husker jeg ikke hans issues.
Spilstart og McGuffin ved navn Yuri
Morten introducerede en russisk præst ved navn Yuri der ville ankomme til byen og vi lavede hurtigt officielle ordrer i forbindelse med ham. Peter skulle finde ham, Troels forhøre ham og jeg fjerne ham.
Samtidig havde vi hver vores skjulte agenda (der var åben spillerne imellem, altså kun skjult for spilpersonerne) Peter skulle overtage Yuris netværk før han forsvandt, Troels skulle redde hans liv og jeg skulle hverve ham.
Tjubang i en undergrundsbane
Hah! Nu kom jeg lige i tanke om det sidste motiv: “undergrundsstationer” (som Peter fortalte der var nogle rigtig fede af i Budapest).
Nå, vi startede med en scene hvor Yuri ankom til Budapest med tog. Peter var der til at tage imod ham (en småtyk mand med dårligt syet jakkesæt der mest af alt lignede en bankmand), men desværre var der også en hitman efter ham.
Vi kastede os straks ud i en konflikt som Peter forholdsvis behændigt vandt. Der var en række fede beskrivelser undervejs, man beskriver hver gang man tilføjer en terning. Vi jammede ret meget, Peter fortalte en del for sin egen spilperson og Morten en del for hitman’en. Jeg brød ind flere gange med beskrivelser og detaljer for hitman’en. Det fungerede rigtig fint til fysiske konflikter (og inkluderede menneskemængder, knivstikkeri af tilfældige, forvirring og som nævnt en undergrundsstation).
To mænd og en kvinde
Næste scene handlede om Troels der forsøgte at få Peter til at afsløre hvor han havde gemt Yuri af vejen. Vi tilføjede det lille twist at Troels havde sin kone med i bilen da han opsøgte Peter. Det blev en fin konflikt med masser af små nik til konen/elskerinden de begge havde som edge. Som Troels beskriver det “tabte han ansigt” og tabte konflikten. Dette var starten på en lang streng af uheldige terningslag for Troels (og systemet lider bestemt af en hvis grad af “death-spiral”, når man taber en konflikt får man en consequence der gør en svagere i næste konflikt osv).
Consequences, issues og fordele
Som jeg husker det var det her i spillet Peter valgte at forløse et af sine issues (husker desværre ikke hvilket), hvilket gjorde han kunne fjerne en consequence (og han nu ingen ulemper havde i konflikter). Eller også var det allerede efter den første konflikt. Men under alle omstændigheder gav det ham en del fordel fremover i konflikt med os andre. At man lokkes med øget effektivitet i konflikter ved at spille tæt på ens issues lokker spillerne til at gå ret hårdt mod deres issues (eller måske at påstå dem forløst før tid? Måske noget jeg gjorde med de mindre interessante af mine issues).
Kombineret med døds-spiralen Troels var i var det ikke super elegant.
Flere scener
Vi spillede flere scener, i tilfældig rtækkefølge (min hukommelse tillader ikke andet):
Troels opsøger mig for at overbevise mig om at jeg skal droppe ordren om at “fjerne” Yuri, jeg vinder med nød og næppe konflikten (og egentlig kun fordi jeg ikke lod Troels tage sejren tidligere i konflikten fordi jeg ikke ville tabe med tre succeser og jeg derfor blev nødt til at slå flere terninger hvorved jeg vandt).
Mig og hitman’en fra første scene jagter Peter og Yuri gennem byen (og et dampbad), scenen ender med at Yuri og Peter adskilles, kan ikke huske hvem der vandt konflikten, tror det var Peter.
Jeg framer selv en scene hvor jeg står på brandtrappen uden for Peters vindue mens han ligger i sengen (sammen med elskerinden tilføjede Peter straks) med en pistol. En temmeligt vild konflikt senere (hvor jeg havde formålet at dræbe Peter, erklæret allerede ved konfliktens start (men jeg var klar over at jeg stod svagest pga. consequences)) var jeg på flugt over tagene, politiet efter mig og hitman’en også på flugt. Peters elskerinde var forskræmt og det hele var noget rod (inklusive reglerne for at skifte arena mellem at snakke og at bruge vold, det var ikke helt elegant).
Troels snakker med sin (kvindelige) chef. Der tryner ham for vildt. Igen er han ydmyget. Igen i forbindelse med en kvinde.
Jeg tror der var en enkelt scene mere, men jeg er i tvivl.
Kone, Frustration og Nøgler
Nu kommer vi til meget af den spilgangs guld. Scenen hvor Troels sidder ved morgenbordet og fornemmer at hans kone er træt, forskrækket, og skyldig.
Hen beskylder hende for utroskab og det helt store skænderi går (Troels er ret frustreret over at terningerne ikke helt vil som han vil og han kaster den ene edge ind efter den anden (og glemmer lidt at narrate nogle af dem, vi bærer alle over med det, for vi ønsker alle han skal have lidt medgang)).
Det ender hverken værre eller bedre end at han ender i en situation hvor han ikke kan vinde. Han kigger op på os og siger: “Jeg eskalerer til vold”. Vi griner i fryd over det forfærdelige, han ser ned på sit spilpersonark og siger: “Jeg tager mit nøglebund og tæver hende!”. Vi var ikke til at stoppe!
Ret kort efter (han når lige at fortælle knivene med ind (spillet giver en bonusterning eller et reroll for hver egde eller en af de ting vi definerede i starten (i husker knivene?) man fortæller med ind)) vælger Morten med et smørret smil at give efter i konflikten og lader Troels vinde en bitter sejr.
Troels får her forløst sit “Jeg kæmper for min familie” issue på smukkeste vis.
Kommunistiske skulpturer og moderne reklamer
Vi kigger lidt rund på hinanden, går en smule i stå, for hvordan skal man toppe den scene. Lidt mere famlende end resten af spillet (der har været flyvende, særligt ifht. hvor trætte vi var (særligt Troels lignede en der sov med åbne øjne i starten)) får vi sat en scene.
Peter starter med at fortælle om den her skulpturpark der ligger i Budapest, hvor de har alle mulige gamle skulpturer fra tiden som Sovjet-stat. Vi snakker lidt om at vi gerne vil til at samle trådene, og ender med at sætte en scene hvor jeg mødes med Yuri (vi holder en dør åben så de andre kan træde ind i scenen, hvilket de ikke ender med at gøre).
Scenen er en forhandling med Yuri om hvorvidt han skal hverves af Ny-pythagoræerne (dem der mener 2012) eller ej. Udfaldet er ikke så væsentligt, men Turi får en flybillet ud af Budapest uden at han lader sig overbevise, han slipper væk (og ingen af os har rigtig fået hvad vi gik efter (Troels havde ikke rigtig noget med hans overlevelse at gøre).
(Særligt husker jeg et billede hvor jeg introducerede reklameskiltene i fiktionen. Kontrasten mellem den gamle verden i skulpturparken, den nye rundt om i randen af reklameskilte. Den gamle by Buda/Pest og den nye Pest/Buda. Den gamle koldkrigsmand Yuri og den unge Jakab. Det var sgu smukt (i mit hoved)).
Er vi færdige? Dampbad
Vi følte at spillet var slut nu, og var i tvivl om vi skulle snige en enkelt scene mere ind (jeg var ret sikker på jeg ikke skulle i flere konflikter, jeg havde lige snuppet en del spotligt med scenen i skulpturparken).
Det endte med vi tog en sidste scene hvor vi mødtes i dampbadet. Nøgne, ubevæbnede.
Jeg troede vi skulle have en rolig outroscene hvor cellen vendte tilbage til normalen efter al den interne konflikt, men jeg tog fejl. Peter greb fat i Troels og tvang hans hoved under vandet. Han introducerede to goons der kom ind for at gennemprygle Troels, inden han forlod scenariet. en grov og brutal scene i forhold til hvad jeg havde ventet, men det var så perfekt da Troels siger: “jeg forløser mit issue, “mine kammerater er der for mig”".
Spillet var slut (og langt flere issues forløst end ventet, og et langt mere actionpræget spil end jeg havde ventet).
Hvor meget af det var Covenant, hvor meget Fredenscon
Det er rigtig svært for mig at bedømme hvor gode spil er efter at have spillet dem uden at have læst dem først og derved ved hvor meget af det der kommer fra bogen og hvor meget der opstår undervejs. Særligt gælder dette på Fredenscon, hvor stort set alle spil ender i awesome (I er for seje!!).
Men konflikmekanikken virker lidt kluntet på mig, særligt muligheden for at eskalere var lidt vagt defineret (via Morten, det kan være at det er superskarpt i bogen). Men samtidig var brugen af edges og motiver helt klart med til at skabe fedt spil. Jeg må lade dommen over Covenant stå åben.
Hov, du lovede en morale!!
Nåja, jeg kom vist til at love en morale. Husker i det spørgsmål spillet stillede? “Hvad gør man når der ikke længere er en sag man kæmper for?” Jeg har tænkt lidt over det efterfølgende og for mig ser det ud som om vi fik tre ret gode svar på det spørgsmål.
Peter fortsatte med at kæmpe for at få magt.
Jeg fik mig en ny sag (måske digtede jeg den?) 2012.
Troels blev bitter og voldelig og glemte de andre ting, udover sagen, han kæmpede for.
Hvad med jer andre, hvordan husker i det? Er der en af jer der har noterne fra spillet?
