Fastaval i år var en af de helt gode! Jeg havde mere end en enkelt wauw-oplevelse, og det er sgu ikke garanteret længere - jeg er ved at være forvænt.
Onsdag
Den første positive overraskelse i år var at få at vide at jeg havde fået En Lærke Lettede i dagblokken om torsdagen. Det var specielt overraskende fordi jeg ikke havde meldt mig til nogen scnearier i dagblokkene i år, men en eller anden god fe må have læst mine beklagelser over ikke at have fået alt hvad jeg pegede på.
Så det var med højt humør og masser af smil til overs jeg tog en dobbelt brandvagt og fik folk på plads i sovesalen indtil spisetid. Jeg havde sgu ikke regnet med at jeg ville få så meget morskab ud af at være emsig-stewardesse-agtig type. En glimrende måde at komme i gear til Fastaval og få set en masse ansigter igen.
Onsdag aften skulle jeg måske køre DungeonDerby, og det viste sig at Lieberoth der stod for det havde fået smidt min mailadresse væk og det var i sidste øjeblik han fik mig fundet.
Selvom jeg var frisk på at køre dungeon direkte fra bladet var jeg nu ikke ked af at slippe for min tjans da det viste sig at der kun var 6 deltagere og derfor kunne den anden DM tage slæbet og jeg selv kunne tage en slapper.
Eneste fortrydelse i den sammenhæng er at jeg ikke deltog i den anden dag-0 aktivitet da det lød som om de folk der deltog havde det sjovt.
Torsdag
Torsdag dag spillede jeg En Lærke Lettede, og fuck hvor blev det godt. Selvom vi startede lidt sløvt og scenariet var lidt længe om at komme i gang nåede jeg at få en rigtig god oplevelse ud af det.
Scenariet var et ensembledrama som Bækgaard laver dem bedst (er der andre?) i stil med Chiaroscuro og A Day in the Life.
Jeg kan stadig bedre lide Chiaroscuro, men En Lærke Lettede var slet ikke et ringe Bækgaard scenarie.
Om aftenen stod den på Auto de Fe der var det scenarie jeg havde glædet mig mest til, men som også var det jeg frygtede mest.
Det viste sig at være en smuk kombination mellem dansk scenarietradition og indie-spil.
Mon ikke jeg skriver en fyldigere rapport om Auto de Fe? Men et er helt sikkert: Det er fandme et godt scenarie!
Fredag
Fredag var Fastavals nededag for mig i år. Jeg sov længe - rigtig længe - og stenede rundt meget af den korte tid jeg var vågen og forsøgte at vågne ordentligt op.
Jeg kørte De Gale i Arkham, et gennemsnitligt scenarie der bestemt ike ligger inden for hvad jeg normalt ville spille, men der manglede spilledere og derfor spilledte jeg.
Scenariet er bygget på en flok spilpersoner der har mistet hukomelsen, render rundt i Arkham og oplever en masse underlige ting. Endelig render de nærmest uforvarende ind i “the badguy” og forhindrer ham (måske) i at udrydde byen.
Som det fremgår er der ikke meget af historien overladt til spillerne og den historie der er er ikke særligt vedkommende.
Spillet gimmicks (ordet gimmick er bevidst valgt!) er så et udvidet sanity-system med fire personligheder til hver deres sindstilstand (et system jeg egentlig godt kan lide, men som måske ikke er helt fintunet) og så en håndfuld minder fra den historie der gjorde spilpersonerne tossede. Minderne er ligegyldige og påklistrede omend velskrevne.
Men jeg tror jeg holdt masken sådan nogenlunde og fik vist ikke ødelagt spiloplevelsen totalt ved at lukke for megen galde ud. Jeg prøvede at køre den hjem på god forberedelse og haven-styr-på-det-hele skaben tillid.
Nedern dag (i hvert fald i forhold til de andre dage).
Lørdag
Lørdag havde jeg en dagblok fri og havde egentlig forberedt mig på at sidde og spille lidt brætspil hele dagen, men en god stund efter spilblokken var startet kom Lieberoth og spurgte om jeg ville være med til at spille Mødregruppen (det andet scenarie jeg havde brokket mig over ikke at få).
Jeg sagde selvfølgelig ja, og efter lidt søgen efter flere spillere havde vi to timers hidsig mobning.
Scenariet indeholder én situation og én konflikt: Hvem er den bedste mor?
Kort, ubehageligt og sjovt. En æstetisk nydelse af kvindemobning.
Selve scenariet var så lækkert at se på at det var til at blive skør af. Lækre cue-cards med et pisse lækkert layout. Det lækreste scenarie længe!
Lørdag aften var der indie-spil og jeg spillede Best Friends med Malik som regel-guru. Og selvom spillet aldri rigtig løftede sig kan jeg godt se potentiale i reglerne.
Man spiller en flok veninder der har interne konflikter. Der hvor vores spil og reglernes intention divergerede var nok at vi intereserede os meget om hvad vi var uvenner over og ikke om hvordan vi handlede ifht. til det. En tendens der måske er mere generel? Ved det ikke, må tænke over det.
Søndag
Søndag spillede jeg Maskefald. Øv. Jeg kan fandeme godt mærke at jeg har flyttet mig hvad angår rollespilspræferencer. Maskefald er et ROLLEspil hvor spillet opstår i de intriger der er mellem personerne.
Jeg tror jeg havde foretrukket at spille med åbne kort, selvom det bestemt ikke er tiltænkt i scenariet, men vi havde alt for mangle ligegyldige dialoger.
Nå, det er nu ikke scenariets skyld det hele. Vi var en trist spillerflok. Jg selv vågnede aldrig helt op til dåd og vi havde en enkelt medspiller der næsten ikk ekunne lokkestil at være med (hun deltog praktisk talt ikke i vores opvarmning - frys (hvilket vel egentlig også kan være mere blufærdigt end at spille med en rolle)).
Rollepil
Fastaval i år bød på rigtig mange gode rollespilsoplevelser, jeg vr så glad så glad. Nu kommer tiden så til at fortryde ikke at have spillet nogle af de anre scenarier (særligt er jeg lidt ked af ikke at have set Spartas potentiale ud fra programmet, men rygterne sagde noget andet).
Brætspil
Jeg fik spillet så lidt.
Særligt fortryder jeg at jeg ikke fik afprøvet Benjamins Black Metal the Boardgame, men sådan er det når man spiller hele dagen og han er fuld hele aftenen…
Fik dog prøvet et enkelt nyt spil: Citadels, et simpelt, men stadig spændende spil, lidt i samme kompleksitet som Carcasonne eller Settlers. Ikke noget jeg købte med hjem (jeg nåede slet ikke at købe noget som helst med hjem pa cafe-diskussioner langt ud på natten Lørdag aften, øv!)
Alt det udenom
Hvor var jeg glad! Taget i btragtning at der ikke var en eneste af mine homeboys der var med og at jeg så så forholdsvis lidt til mine far-awa-boys hyggede jeg mig gevaldigt. Jeg er åbenbart blevet en af dem der kender en masse folk på Fastaval (eller også var jeg bare så glad i år at jeg snakkede med alle dem jeg kun halvkendte).
Maden spiste jeg kun Onsdag hvor der var for lidt (til mig, jeg har appetit som 14 gnuer), men det smagte fint den ene dag. Deres sandwich var rigtig gode i år!
Tranbjergskolen er skide kold! Jeg fostår ikke hvordan eleverne kan holde de fucking betongulve og kolde gange ud i længden. Men ok, de sidder måske ikke i gymnastiksalen og feder den 5 timer i træk. Lorteskole!
En sidste rigtig fed oplevelse var den meget lange samtale om Burning Wheel og hvad vi nu ellers kom ind på med ham den anden ædru i caféen Lørdag aften. Pisse fedt at få snakket ting igennem med en i samme situation. Bare nedern ikke at kunne huske hans navn eller bo i nærheden. Folk der spiller BW er der lidt for langt imellem.
Konlusion
Feeed Fastaval!
PS: Jeg vil prøve at få skrevet noget fyldigere om de ting jeg fik spillet, men jeg tør sgu ikke love noget… hektiske tider!
