Oldskolehistorier – Historierne og Spillermedskabelse
Dagens oldskolehistorie indlæg handler om at fortælle historier, og om spillermedskabelse af den verden spillet foregår i.
Jeg er en sucker for dungeonspil med et hint af arkæologi og afdækkelse af gamle myter så jeg har forsøgt at få folk til at være med til at fortælle myterne. Samtidig er jeg helt vild med Mortens ide om at få tiden til at gå ved at lære hinanden at kende.
Gammel Trolddom og Mystiske Bøger
Når I finder magiske genstande og undersøger disse (enten med trolddom eller med god gammeldags research) vil jeg fortælle jer hvad de gør, men de fungerer først når i har fortalt genstandens historie. Du digter ud fra genstandens effekt genstandens baggrund og fortæller denne til os andre. Denne regel gælder ikke for magiske skriftruller og drikke.
Hvis I falder over gamle støvede bøger eller hellige tavler skal I tilsvarende fortælle dele af indholdet efter I har afkodet dem i spillet. Først får du den centrale information og dernæst digter du en myte eller lignende ud fra denne.
Det er selvfølgelig helt i orden at hjælpe hinanden med at fortælle.
Trolddom er Viden
Identify formularen kræver ikke noget laboratorium, men i stedet adgang til arkane opslagsværker eller folk at spørge til råds og så videre. Det koster stadig 100 sølvstykker i afgifter og remedier.
Lejrbålsfortællinger
Hvis i ønsker at spole tiden frem til efter en god nats søvn uden alt for meget besvær (kun et enkelt rul for omvandrende fjender i stedet for mange) kan i fortælle en historie. Du vælger selv om du vil fortælle et tilbageblik fra tiden før du mødte de andre, om du fortæller noget fra jeres fælles fortid, eller om du fortæller en myte eller historie der har særlig betydning for din spilperson. Bare en af jer fortæller en historie (og de andre eventuelt fortæller eller spiller med) går tiden hurtigt.
I Byen Mødes Man
Når I er i en by eller lignende nogenlunde sikkert sted kan I introducere NPC’er hvis i har lyst. I stopper spillet og fortæller kort om hvem det er der kommer hen til en af de andre eller overtager spillet når jeg skal til at introducere en NPC.
Du kan aldrig spille en NPC og din egen spilperson samtidig, og det er ikke meningen du skal forære de andre værdier eller løse alle deres problemer med et trylleslag, men det er helt fint at introducere nye problemer, eller minde os om gamle.
Det er en glimrende måde at hjælpe de andre spillere til at fortælle os om deres spilperson, eller få dem under pres så vi lærer dem bedre at kende. Samtidig er det også sjovt med harmløse, ja måske endda glædelige, møder.
Jeg kan også finde på at bede jer overtage allerede etablerede NPC’er i en scene eller længere, her gælder samme regler. Tilsvarende må i gerne spille “hinandens” NPC’er, der er intet ejerskab over NPC’er.
Næste gang handler om retningslinjer for mig selv som spilleder, og der dukker nok også lidt op om mine tanker om setting og eventyr. Måske også en lille snak om målgruppeproblemer. Men først skal jeg vist forberede noget BW.