5. December – Et underjordisk sidespring
Jeg fik endelig læst mig langt nok gennem min backlog af blogindlæg til at nå til Johs’ og Mortens indlæg om dungeons. Et sted skriver Morten om at bruge åbne kort, og det gav mig lyst til at skrive lidt om en af mine dungeons, derfor dette sidespring uden BW.
Jeg spillede på et tidspunkt et par sessions Lamentations of the Flame Princess sammen med et par gutter. Det var et forsøg på at afprøve oldskole-paradigmet, hvor random encounters dukker op fordi det står der i noterne og der primært tages hensyn til verdens logik frem for dramaturgi (det gik ikke så super, monstre uden motivation er kedelige).
Til det havde jeg forberedt en lille dungeon. Krogen var noget så elegant som et kort over dungeon som den ene spilperson havde stjålet.
Det sorte er lavet af Tony Dowler (se hans fede blog). Skriften med rød er en del af handoutet, det med blyant er senere tilføjet af spillerne.
Pointen er at jeg har forsøgt at imitere et kort der har været flere brugere igennem (og som er absolut ufuldstændigt). Jeg havde samtidig forberedt dette kort til mig selv.
Der er skrevet alle de stats på jeg har brug for at køre dungeonen, og jeg har undervejs tvunget mig selv til at tænke over hvad de forskellige ting er.
Ved at give spillerne et kort over dungeonen får de mulighed for at tage informerede valg, hvorvidt man drejer til højre eller til venstre betyder ikke en skid med mindre man ved noget om de to veje (at der så kun er ca. to veje gennem denne dungeon er en anden snak). Og samtidig er den ufuldstændige information med til at holde dem på tæerne. Jeg tror ikke jeg siden har brugt et dungeon map uden at vise hele eller dele af det frem (da vi spillede Dungeon World dækkede jeg af og viste ting undervejs).
Sig til hvis i vil have flere detaljer fra min dungeon, jeg gider ikke skrive en egentlig beskrivelse lige nu, men måske den kommer i kommentarene. Temaet er noget med glaspusteri og magisk kunst/håndværk.
Hov! Hvad med Burning Wheel?
December 5th, 2011 at 21:33
det ser cool ud og kortene er rigtig seje.
Hvis du mangler indhold til et indlæg, må du gerne sidespringe om Lamentations – jeg troede næsten jeg var den eneste dansker der havde kastet mig over det, og jeg synes det virker ret packed med potentiale.
December 6th, 2011 at 9:23
Well, bortset fra at have kigget på æsken og hilst på Raggi på EssenMessen, har jeg slet ikke fået kastet et blik på spillet. Så ud over Pulp/Weird Fantasy-elementet, hvad er der ellers at komme efter? :-)
December 6th, 2011 at 10:16
Ikke ret meget (altså at komme efter). Det er en forholdsvis velformuleret udgave af noget der ligner det røde sæt. Der er nogle fine variationer i “skills”, og så er tonen det er skrevet med inspirerende.
Der er en del fluff der er anderledes end klassisk D&D, særligt omkring magi og alignments (og det er faktisk udemærket), jeg skal bare have bedre regler (og her kan f.eks. Dungeon World anbefales).
Jeg prøvede at holde mig meget tæt op af Old-school Primeren, og det var ikke en spillestil der gik helt fantastisk, men du ved jo meget mere end mig om at spille gammelt D&D, Morten.
December 6th, 2011 at 10:19
Jeg tror din blog åd mit indlæg, Uffe. Men ellers er jeg enig – der er jo en OSR-klon, men med rigtig mange fine og fornuftige tweaks af klasser og regler. Jeg skriver gerne et indlæg om Lamentations på egen blog :)
December 6th, 2011 at 11:08
@ Uffe: Ja, oldskole-stilen kan være en drilsk størrelse at håndtere :)
@ Kristian: Et sådan indlæg læser jeg meget gerne :-)
December 6th, 2011 at 12:00
Skriv endelig, Kristian, så slipper jeg for at støve hæfterne (eller pdf’erne) af for at se hvad det egentlig var med det spil :)
Det går jo ikke med alt for mange sidespring (selvom jeg nok skal løbe tør for BW-stof).
December 19th, 2011 at 21:14
Den her kort ide er intet mindre end fantastisk og jeg har tænkt mig at genbruge den igen og igen i mine egne kampagner. Tak.
December 19th, 2011 at 21:57
Tak :D
January 12th, 2012 at 21:54
[...] hvor en håndfuld dungeons fra diverse kilder hørte til på kortet. Og så havde jeg lavet et fint handout der kunne lokke dem i den første hule (min erfaring er at after den første dungeon flyder den [...]
February 28th, 2012 at 21:31
[...] Læs fx Uffes smarte dobbelt-kort-teknik. [...]