(H)Julekalender – 3. December – Tests i BW
Som indledning til en snak om hvordan forskellige spil håndterer når man fejler et slag vil jeg kort beskrive hvordan Burning Wheels standard tests fungerer.
Hvem?
Optimalt set er det spilleren der beslutter hvad de ønsker at opnå, og dermed spilleren der beslutter hvornår, og hvad, der testes. Men i praksis er en del rul resultatet af et meget direkte pres fra spilleder der tvinger spilleren til at reagere, men spilleren er stadig den der beslutter hvad der testes.
Jeg vil gerne have at min bøllede byvagt Markus fortæller sin chef hvem der i virkeligheden er boss, og derfor indleder jeg en noget anspændt diskussion med ham da han kalder mig ind på hans kontor til skideballe.
Hvad opnås der?
Første trin er at spilleren erklærer sit “intent”, sit mål med sin handling. Dette kan gøres mere eller mindre eksplicit, men det er min erfaring at det ofte bliver bedre når det gøres eksplicit.
Efter at have spillet lidt frit spil hvor der tydeligvis er kamp i luften spørger Stefan hvad jeg gerne vil opnå – vi snakker kort frem og tilbage, og jeg erklærer at mit mål er at få vist over for de kolleger der lytter ved døren at Markus er en helvedes karl der er sin egen chef.
Hvordan?
Den anden del af en test er “task”, hvordan man opnår det. Der er mange veje til Rom, og der er mange måder at opnå samme resultat på i spillet. Ofte vil det blive afgjort ved en kombination af hvilke skills spilpersonen har og hvad der sker i spillet. Det er væsentligt at der er sammenhæng mellem hvad der sker i fiktionen og “task”.
Ud fra spillet op til testen er det ret tydeligt at jeg fisker efter sammenbidt, uudtalte trusler mod Vagtkaptajnen, og derfor beslutter vi at Intimidate er den rigtige skill at teste.
Hvor svært er det?
Nu fastsætter spillederen sværhedsgraden (og typen af test). Dette gøres enten som et slag mod slag (versus test) eller et fastsat tal. Dette tal er sjældent grebet ud af luften (der er en vejledning i reglerne).
(Personligt har jeg en vane med at sætte sværhedsgraden en lille smule lavere hvis det er tests folk er dårlige til. Strengt taget er de en uvane, men det er svært at lade være når man holder med sine spillere).
Stefan erklærer at Vagtkaptajnen også har noget han vil opnå i diskussionen. Nemlig at få vist at Markus er hans whipping boy. Derfor beslutter han at det må være en “versus test” og sværhedsgraden fastsættes ved at teste Vagtkaptajnens skill (som jeg får at vide hvad er).
Hvad hvis jeg fejler?
Sidste skridt før terningerne rulles er at fastsætte hvad der sker hvis jeg fejler mit slag. Det er allerede fastsat hvad der sker hvis jeg klarer mit slag oppe under “intent”.
Spillederen tænker sig hurtigt om og finder på et udfald han synes er interessant og passende, og siger det højt.
Det er her man oftest fraviger proceduren som skrevet – ofte glemmer man i kampens hede at tydeliggøre hvad der sker hvis man fejler, og lader det være implicit. Det kan i værste tilfælde resultere i at man kommer til at lave tests hvor man ikke skulle (når der ikke er interessante udfald både ved succes og fejl).
Samtidig skal man også passe på at det ikke kommer til at fylde for meget at finde på hvad der sker hvis man fejler. Specielt er det vigtigt at det bliver en kort, præcis formulering, og ikke den beskrivelse der ellers ville følge efter man rent faktisk har fejlet.
Anekdote: Da Luke Crane kørte BW demo på Fastaval huskede han kun enkelte gange denne del af proceduren. Fyyyy!
Da vagtkaptajnen har sit eget intent er det det der træder i stedet for en anden beskrivelse.
Paralleleksempel hvor vagtkaptajnen ikke selv har et mål. Testens sværhedsgrad bliver vagtkaptajnens Will i stedet, og Stefan fastsætter “failure” til at jeg ophidser mig så meget at vagtkaptajnen kan tillade at smide mig i kachotten.
Her beslutter jeg mig så
Først på dette punkt i processen beslutter jeg mig for om jeg rent faktisk vil presse på og foretage min test. Hvis spillederen er for ond eller det viser sig vi har talt forbi hinanden og slapsvansen åbenbart var et muskelbundt kan jeg trække mig og droppe mit forehavende.
Terninger
Med alle detaljerne på plads ruller jeg så mine terninger og ser om det lykkedes eller ej (ok, der er nogle enkelte tekniske detaljer såsom hjælp, andre skills der giver en fordel (og muligvis ændrer “failure”), etc).
Spil det!
Det er en helt fast regel i BW at når terningerne er kastes så skal der spilles. Resultatet af testen skal føres ind i fiktionen. Dette kan gøres helt kort eller være en længere scene rollespillet med testens udfald som guideline.
Jeg klarede trods sindssyge odds (med en masse wises og et call-on trait) mit rul og sammen fortæller vi en kort passage hvor vagtkaptajnen ydmyges foran mændene.
Samlet set
Jeg er ret vild med BWs måde at teste på, og trods alle de lækre og umiddelbart mere tiltalende dele af BW er det nok min favoritdel (i skarp konkurrence med Circles). Det er en stærk mekanik der kan håndtere rigtig mange forskellige situationer der tillader os at spille hårdt uden at det kammer over.
At intent formuleres eksplicit gør det lettere for os at få øje på hvad det er der er på spil, og failure erklæret på forhånd hjælper til at vi kun tester når begge udfald er interessante.
Krølle: Jeg har mere eller mindre bevidst forsøgt at anvende BWs måde at håndtere tests på i andre spil, f.eks. D&D. Det fungerer acceptabelt så længe vi holder os til skills, men falder til jorden fordi skills og kamp er så forskellige at man ikke kan have samme sværhedsgrad uafhængigt af “task” (der her så kunne være enten at tale sig forbi en vagt eller at dolke ham).
December 9th, 2011 at 21:31
[...] de fleste andre test), og følger i stedet en procedure der er meget tættere på Mouse Guard (se 3. dec og 4. dec). Hvis man klarer sit slag kan man få fat på personen, og vedkommende er ikke uvenligt [...]
December 16th, 2011 at 21:51
[...] som Burning Empires og Mouse Guard). det kommer sikkert til at gå grueligt galt, for der er andre der er væsenligt mere hjemme i Burning Wheel end jeg er, så der er nok en risiko for at de kommer [...]