Det kan også godt være at det kun var en sjælelig død, men det havde nu også været en passende afslutning hvis jeg var blevet dræbt inde i det dampbad.

Jeg er enig i det meste. Covenant er jo ikke et oplagt pick-up spil – med mindre man altså snyder lidt og lægger nogle elementer fast på forhånd. Opstarten var lang og hård, og der var helt klart en fornemmelse af at sidde og kigge på et tomt papir og forsøge at være genial. Men omvendt synes jeg vi fik rigtig meget ud af vores indledende manøvrer.

Jeg tror, Covenat har et sweet spot der hedde 3-5 sessions. Så vil The Crucible (cirklen på karakterarket, hvor man skriver NPC’er) også for alvor vise sin værdi. Til et one shot tror jeg snildt man kan skære en eller to NPC’er fra per spiller.

Egentlig synes jeg det meste af spillet fungerer rigtig godt. Det er jo sådan et spil med helt klare aner – Sorcerer, Dogs og andre – men det fungerer jo rigtig godt. Måden man får terninger og re-rolls er med til at sikre, at man aldrig er helt blank. Ved længere spil bør man dog nok være lidt hårdere og afkræve bedre beskrivelser eller forklaringer, når det bliver for let eller søgt. Vi havde en rigtig fin forhandling om en af mine Edges, hvor jeg endte med at gøre noget, der passede meget bedre end min første indskydelse, fordi du, Uffe, ikke købte mit første bud. Sådan skal det være.

For mig er det eneste uelegante ved spillet skiftet mellem arenaer. Det forekommer mig faktisk at være totalt overflødigt. Jeg synes det flyder bedre, når man bare fortæller frit og lader fiktion og mekanik følges pænt ad. Måske kommer reglerne fra en forelskelse i Dogs?

Så er der dødsspiralen. Ja, spillet havde en helt klar dødsspiral, men det hjalp bestemt heller ikke, at vi ikke kendte systemet – og dermed ikke kunne udnytte det. Det ville nok have hjulpet betragteligt på sagerne, hvis en af jer havde forløst et Issue og havde brugt det til at give mig en Consequence (er det ikke sådan, det fungerer?).

Alt i alt var det en fed session, synes jeg!

Hov, døde din person, Troels? Jeg havde en klar fornemmelse af, at du “blot” fik bank og blev knækket for evigt :)

Jeg havde faktisk helt glemt det der med dødsspiralen, men nu du nævner den, kan jeg godt huske det.

Jeg er dog stadig ikke helt overbevist om at jeg rent faktisk overlevede den sidste scene – så vidt jeg husker vandt Peter med 3 successer, hvorefter han forlader dampbadet med mig og de to goons, og så blev der klippet til sort.

Er det mig der husker forkert der?

Glimrende referat. Jeg er selv i gang med at skrive min egen rapport over episoden, og jeg har noterne, så de kommer til at fremgå af mit indlæg.

Når det gælder arena-skift er reglerne ikke særligt klare:
“Players cannot attempt another conflict with the same goal in the same scene. The exception to this is a conflict in a different arena that follows on from your initial conflict.” (p.45)

“Note that if the loser bows out and wants to initiate a new conflict in a different arena, then the narration step is skipped in favour of re-thinking goals in the new arena.” (p.49)

De tre arenaer er social, physical og other. Man kan altså videreføre en tabt konflikt i en ny arena, og man springer “narration” over i det tilfælde – men om man får konsekvenserne af dette er uklart, da konsekvenserne følger efter narration. Måske springer man over narration, tager konsekvenserne og derefter udspiller scenen i den ny arena. Da man har samme ressourcer i alle arenaer, og hvis man får en konsekvens af at tabe første runde, skal man vitterligt satse på gode terningerul ved at skifte arena. Systemet er ikke smukt på dette område.