Når jeg skriver spillederstyret missionsspil mener jeg spil hvor spillederen (eller i MG spillederen eller spilleren) har udstukket en mission, og spillederen har forberedt forhindringer (og i MG også twists) til missionen.

En lykkelig blanding af situations- og plot-rollespil. Meget tæt på det de fleste gør hjemme i stuerne (tror jeg).

Under alle omstændigheder føles Mouse Guard mere old-school og spilleder-styret end f.eks. BW (men spillere har stadigvæk en stor indflydelse, hvilket er pisse sejt. At man kan få begge dele er sgu cool).

Lille aside: Flag-framet railroad er stadig jernbane.

Ang. at læse tegnerserien først:

HELT SIKKERT! Jeg solgte mindst en af mine spillere på tegneserien. Men bare husk at lægge den væk når spillet starter. De tegninger er for lækre til at det er godt for koncentrationen.

Ang. Sociale Problemer og Dialog i MG:

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår dine spørgsmål Johs.
MG har ingen regler for om spillet skal foregå som dialog eller som beskrivelse, men måske et bias mod beskrivelse (eller det er mig der har det bias, det er svært at skelne).

Nu har vi endnu ikke spillet ret meget socialt Mouse Guard så jeg må ende tilbage med hvor god dialogen er. Men min erfaring fra BW’s Duel of Wits (der ligner Conflicts i MG) er at dialogen bliver forholdsvis god på en ‘når man læser den bagefter’ måde, men ikke vildt god når man spiller den undervejs (til gengæld kan enkelt-sætninger (talebobler) rykke for hårdt fordi man har tid til at overveje dem)).
Uden for Conflict reglerne er MG ligeså fri som de fleste andre spil. Man slår en terning på et eller andet tidspunkt i konflikten og fortæller rundt om (har ikke lige nærlæst om der faktisk er anbefalinger for hvornår i konflikten man skal slå).

(Ved ikke om det fremgår tydeligt, men MG har to niveauer i reglerne. Conflicts der er udvidede regler der bruges i vigtige konflikter og enkelt-rul der bruges i mindre vigtige konflikter).

Jeg er sikkert bare af en anden generation (og stil) rollespiller, men jeg har som spilleder i traditionelt rollespil for det meste ingen idé om hvordan spillerne har tænkt sig at løse de problemer de er udsat for. Men tit har jeg også stillet dem overfor sociale problemer (a la det sociale spil i det der fimsegotiske 90′er spil).

Hvordan tror I MG klare sociale problemer? Der synes jeg godt det kan være rart med netop “mod og samspil” fortalt igennem dialog – hvor mere fysiske problemer jo oftes klares med beskrivelser. Har jeg stadigvæk mine dialoger bibeholdt i MG og har de betydning for spillet? Fx er dialogerne ok i tegneserien – så jeg håber det også i forhold til kanonen/oplæget.

Og wow det er en god ESR Uffe. Du – sammen med Per, Morten og Anders – har gjort MG til det bedste spil jeg endnu ikke har læst eller spillet. Hold kæft jeg glæder mig til at spille det. Måske skal jeg lade mine spillerne (jeg spiller i en fast spilgruppe) læse tegneserien først, tror I så de lettere kan købe settingen? For Indie og mus kan ellers være en svær en at sluge for dem, tror jeg.

Pedant-note: “Strukturen med klassisk spillederstyret missionsspil ” – jeg er ikke enig i at det er hvad MGs spilleder-tur er. Der er f.eks. ingen svar eller løsninger givet på forhånd og det er vigtig pointe.

Det er vældigt spændende ay læse om jeres spil. Det er ret interessant at høre om forskellene mellem de to systemer. Det giver virkeligt lyst til at spille MG.