ESR – Storming the Wizard’s Tower – Lortetrolde og Flodkoner
Forleden spillede jeg og to af drengende Storming the Wizard’s Tower (jeg skrev en post med en del af min forberedelse). Herunder følger dels min forberedelse (3 modstandere og et rids af situation og hvordan spillet kunne udvikle sig). Derudover følger en gengivelse af hvordan spillet forløb, samt kommentarer om spillet generelt.
Forberedelsen – Flodkonen og Flodens Udspring
For fire uger siden blev der sendt tømmer ned af floden, og flodmændene skulle være tilbage for to uger siden. Der er stadig forråd, men tømmeret hober sig op, og folk murrer over kedelig mad.
Floden løber raskt som en forårsflod bør gøre.
Flodkonen holder flodmændene tilbage. Hun er vred over at der er nogen i dalen der hælder snavs i hendes flod. Hun antager at det er byboerne.
Det er oplagt at sejle ned af floden, og hvis så vil flodkonen forsøge at kæntre deres båd ved at sende sin uvårne vandskabninger efter dem (strømvirvler og legesygt vand).
Flodmændene ved ikke hvad der foregår, men de kan se at flodkonen er vred.
Flodkonen er svær at tale med. Hun er tvær, og vil bare have de skrækkelige mennesker ud af dalen.
Hun ved bare at der er nogen der fylder hendes flod med skidt nær dens udspring.
Turen mod udspringet er hård. Når man sejler er strømmen vanvittig at ro mod, når man går er skoven tæt og stejl.
I den flotte hule hvor floden har sit udspring bor en skrækkelig og ækel lortetrold. Hver morgen skider den i kilden. Trolden kan skabe små troldevæser af sin afføring der hjælper den i kamp.
Treasure
Flodkonen vil belønne ved at døbe gruppen i flodens vand. Giver Alignment til Floden/Vand til hele gruppen.
Monsters
Flodkonens Afkom (3) 1xp:
(Water/Wind) 1hp
3 White, 2 Red, 2 Green (i followthrough)
INTANGIBLE, STRANGLE
//Vælter folk overbord og drukner dem.
Turen til Flodens Udspring (1) 1xp:
(Water/Stone) 3hp (group 6hp)
5 White, 2 Red
ATTACK, TERRAIN
Vanvittigt hård rejse. Attacks er kulde, skarpe sten, strømvirvler osv.
Stor Fed Trold (1) 8xp:
(Stone/Corruption) 8hp
6 White, 3 Red, 3 Blue, 3 Green
ATTACK, BIG, ARMOR, DRAIN (STRENGTH)
Kæmpestor og megastærk. Hud som sten og en tarm der får selv den stærkeste kriger til at ryste på hænderne.
Starter med at stikke begge hænder op i endetarmen for at gribe sne to Lorte den kaster mod modstanderne (nedenfor).
Troldens Lorte (2) 1xp:
(Corruption/Flesh) 2hp
6 White, 2 Red
ATTACK, DAZZLE
Jeg havde også tegnet et kort over Tågedal, og et kort over hulen ved flodens udspring (et udenfor og et indenfor).
Spilpersonerne
De to spillere lavede lynhurtigt to spilpersoner. Den ene var Pastor Martn byens præst, en mand med stærke holdninger til vigtighed af skovånde ri forhold til rigtige guder.
Den anden var en ung honningsamler, Ulf, der med sin fars gamle sværd i hånden ville vise at han var voksen (og kriger). Han ville mægtig gerne giftes med præstens datter, og forsøgte derfor at imonere præsten.
Hver spiller slog stats, valgte hurtigt en character-type og fandt på et koncept. Da der skulle købes personer jammede vi lidt, og fandt nemt den fælles forbindelse datteren (Præstens person er hans søn (bølle) der endnu ikke har været i spil).
Spillet – Vandskræk og Bryllupsplaner
Byens Sheriff opsøgte præsten for at spørge ham til råds angående de manglende flodmænd. Præsten foreslog at sende den unge Ulf afsted for at undersøge sagen. Da Sheriffen trak lidt på det, foreslog prsten (der efter Tågedals standarter ar en berejst mand der havde været udenbys på latinskole) at han kunne tage med og rådgive.
De to besluttede sig at vandre ned langs floden i stedet for at sejle (og brugte en masse tid på at snakke om hvor farlig og ond floden var).
De to møder flodmændene der ar slået lejr. De får at vide at floden har angrebet deres både, og at det må være fordi flodkonen er sur.
Præsten slog Command for at forhøre flodmændenes leder, og brændte sine sucesser hurtigere end jeg kunne nå frem til pointen, men de fik da stadig at vide at flodkonen var sur.
De to ville forsøge at bjerge den del af forrådet der stadig lå på den anden side af floden og plaskede, og roede ud i floden, hvor de selvfølgelig blev overfaldet.
Præsten har magien A Warning Vision, og var lidt ked af han glemte at bruge den før de sejlede ud. Men der var nu ingen sure miner.
De to (jeg nedjusterede da der kun var to spillere) vanddjævleting angreb og kæntrede båden, fik præsten vætet i vandet og næsten kvalt, men Ulf fik padlet båden ind til bredden (den modsatte af flodmændene blev der foreslået – og sådan var det).
Kampen var lidt forvirrende, det var trods alt første gang for os alle tre, og Flodkonens afkom er ikke simple monstre. Det gik nu fint alligevel. De to både fik nederlag og sejre (blev våde, men kom i land).
På den anden side af floden besluttede Ulf sig for at skabe kontakt til Flodkonen, slog en masse sucesser, og frem kom hun (endda på land – vi spillede meget med at en succes gav en ting i fiktionen, og Ulfs spiller havde slået virkelig godt). De forhandlede lidt med hende (Præsten bed sig i læben og var ikke særlig flabet) og hun afslørede at hun var sur fordi nogen smed affald i floden. De overbeviste hende om at det ikke nødvendigvis var dem der gjorde det, og at de nok skulle finde ud af hvem (de troede vist at byboerne var skyldige) og drog hjem.
Hjemme igen finder de ud af at det ikke er byboerne der er skyldige, men noget ængere oppe af floden. De vandrer op mod flodens kilde (turen er et monster), og ankommer hurtigt.
Findes der er ord for omvendt whiff? Når spilerne slår så højt så en kamp er overundet før den går i gang… øv. StWT har måske lidt en tendens til dette, det vil tiden vise.
Oppe ved flodens udløb får de øje på en hule (jeg viser dem et kort) og præsten glemmer igen at kaste sin advarselsmagi.
De sniger sig ind i hulen hvor de ser en stor klam trold tømme sin endetarm i det store hellige bassin der er flodens kilde.
Modige Ulf sniger sig ind på trolden, mens Præsten skjuler sig i huleåbningen. Ulf angriber brutalt trolden og giver den et mægtigt sår (han er sgu vild med de terninger). Men trodlen reagerer bare ved at stikke begge sine hænder op i endetarmen og trække to lorte-væsner ud som han kaster mod troldmanden (to ekstra monstre).
Lidt kamp senere er trolden hurtigt død, Ulf svækket af trolden lugt, og Præsten i problemer med lortene.
Jeg lavede en forkert ruling undervejs, men det kunne højst have gjort trolden nemmere. Men de regler for tactical constraints er ikke helt nemme.
De to kæmpede indædt mod lortene, men måtte se sig overvundet af troldens afføring efter at have besejret den selv.
Vi gakkede helt ud i fækale vittigheder (forventeligt når man laver en lorte-trold) og det lå lidt i luften at lortene prøvedeat kravle op i tarmene på vore helte, så alle havde en lidt beskidt følelse indeni efter kampen.
Reglerne for at tabe en kamp i StWT er nemme. Jeg kan ikke skade dem mere, men lade dem vågne op hvor jeg ville. Aftenen gik på hæld så de vågnede i hulen, uden lorte i syne.
De to diskuterede om de kune tillade sig at vaske sig i floden, men deres beskidte fornemmelser vandt, og efter et grundigt bad og en rengøring af hulen drog de to tilbage til byen. Hvor de blev mødt af Flodkonen der velsignede/døbte/vaskede dem i floden som belønning for udført dåd.
Præsten og Ulf blev enige om at hjemkomstfesten også skulle være forlovelsesfest og snakken om servietfarver, medgift og den slags gik lystigt.
Da begge spilpersoner nåede at bide i græsset skal de begge sidde en session over. Dette medførte desværre at de forbedringer der sidt i sessionen skulle købes for XP blev lidt “meh” fordi de jo ikke kunne bruge dem før om 2 session. Måske man skulle udskyde XP til starten af session.
Måden man køber stats op på er forrykt. Forventer Vincent ændrer den, ellers må han tvinges! Ulf kunne for 10 XP købe 2 stats fra 3 til 6 fordi han havde rolls på 5.
Konklusion
De var sjovt (og ret barnligt). Jeg er helt klar på at spille igen, blot en smule ked af at Pastor Martin og Ulf har så travlt med bryllupssnakken at de ikke har tid til eventyr næste gang. Det var et par kære spilpersoner.
December 10th, 2008 at 15:54
*Fnis* I har trolde af lort! Adr!
December 13th, 2008 at 0:38
Hmm, trolde af lort …, jeg tror, jeg foretrækker “realistisk” rollespil i stedet, der er der i det mindste ingen fækale monstrositeter ;)
Settingen får mig til at tænke på “De sultne”.
December 13th, 2008 at 10:34
Settingen er totalt inspireret af De Sultne, eller i hvert fald illustrationerne i de sultne.
Lortetrolden er min egen syge fantasi :)
December 15th, 2008 at 9:57
Oh, jeg syntes nok, at det De sultne, men det scenarie havde også en lækker stemning – blandt andet ved dets brug af John Bauers illustrationer.