Storming the Wizard’s Tower - Tågedal
Mens jeg sidder og burde lave en hel masse andet, har jeg brugt lidt tid på at læse Storming the Wizard’s Tower, Vincent Bakers nye spil (der endnu ikke er færdigt, men en tidlig udgave kan findes her).
Jeg har planer om at lokke drengene med til lidt naiv fantasy en af dagene og har derfor forberedt en by til spillet - Tågedal (jeg har også lavet nogle monstre og sådan, men det kan jeg ikke rigtig offentliggøre).
Tågedal
Tågedal er en skovklædt dal omgivet af høje bakkedrag. Gennem dalen løber den store brusende flod Diset. Ved floden ligger en by med navnet Tågedal.
Tågedals indbyggere lever af at fælde de store sten-ege der er meget eftertragtede sydpå som skibstømmer, tømmeret skibes ned af floden i store bundter, og tilbage vender flodmændene med korn, jern og klæde. Desuden samler kvinderne i Tågedal vild honning fra skoven omkring byen.
Tågeskoven er et mystisk sted, og kun de færreste bevæger sig derud om natten. Åndemanere udvælger forsigtigt hvilke træer der kan fældes for ikke at vække skovåndernes vrede.
I byen er et lille marked hvor folk fra dalen kan købe de varer der bringes op af floden.
Der ligger en lille kirke midt i byen, hvor folk synger salmer og ber om godt vejr.
Flodens vand bruser hurtigt forbi både nat og dag.
Åndemanerne samles ved de adskillige offersteder i dalen hvor de konverserer ånderne.
Skovhuggere mødes efter endt tjans over rigeligt med øl og nyslagtet svin.
Sheriffen gør sine celler klar til nattens faldballader.
Svinehyrderne klamrer deres talismaner angste i natten mens de venter på det blege morgenlys.
Flodmand
Sejler og bevogter tømmer og varer
you’ll want: Stregth, Perception
you get: Arms & Gear
power: Danger Sense
Åndemaner
Ser og beroliger skovens ånder
you’ll want: Arcane, Command, Perception
you get: Maps & Spells
power: Sensitivity to Magic
Svinehyrde
Overlever med sine svin i skoven
you’ll want: Perception, Skill, Endurance
you get: Arms & Maps
power: Tirelessness
Skovhugger
Stor, stærke og arbejdende mænd
you’ll want: Strength, Endurance
you get: Gear & Arms
power: Hammerhands
Præst
Synger salmer og trøster folket i hårde tider
you’ll want: Command, Arcane, Perception
you get: Maps & Spells
power: Initiation
Honningsamler
Klatrer i træer og narrer bier
you’ll want: Skill, Perception
you get: Gear & Maps
power: Quickness
December 9th, 2008 at 22:29
Jeg har lagt et kort over Tågedal ud her: http://ivanho.dk/arkiv/stwt/Taagedal1.JPG