Dirty Secrets - Krimi done right
Sidste år på Viking-Con undlod jeg at købe den kedeligt udseende bog med titlen Dirty Secrets. Ærgeligt, for Dirty Secrets er måske et af de bedste spil jeg har på reolen (indkøbt efter at have spillet det i sommers i Viborg).
Lidt forhistorie
Jeg har altid holdt meget af krimi-genren på film og (primært) TV. Serier som “En sag for Frost”, “Poirot”, “Rebus”, “Rejseholdet” og den slags er sgu god underholdning. Men - krimi som rollespil har altid plaget mig.
Jeg har altid haft problemer med investigation-genren. Investigation er ofte svært at pace, særligt hvis det er af den type investigation hvor spilleren rent faktisk skal opklare mysteriet selv. Modsat har investigation hvor spillederen bare leverer bidder af sagen en af gangen, og spillerne bare er en slags kommentarspor til sagen heller ikke ret meget at byde på (jeg er klar over at der findes en mellemvej, men jeg har virkelig dårlige erfaringer med genren).
Et skridt på vejen
Mikkel Bækgård skrev til sidste Fastaval scenariet Løgstør, hvor han forsøger at lægge ansvaret for at beslutte hvem der har begået forbrydelsen ud til spillerne (til dels inspireret af snakken om Dirty Secrets antager jeg). Jeg spillede det uden den store succes, dels pga. forskel på spilpreferencer hos spilleder, spillere og hvad scenariet lagde op til. Og dels fordi Løgstør, selvom det lagde masser af vægt på en af de to ting jeg elsker ved krimien - portrættet af mennesker, så lå det hele tiden i baghovedet at det jo var os selv der bestemte hvem der havde gjort det. Jeg manglede simpelthen overraskelsen (og det selvom jeg i al mulig andet rollespil ikke mangler “a-ha”-følelsen, når man ser bort fra overraskelsen over hvor langt mine medspillere nogen gange er i stand til at drive en fortælling).
Det jeg manglede i Løgstør i forhold til Dirty Secrets var at i Dirty Secrets bestemmer systemet hvem der har gjort det (eller, systemet sammen med spillerne, men det føles meget som systemet). Det er så pisse elegant. Spillerne er med til at bestemme hvem der er potentielle skurke (min erfaring med spillet siger mig at alle bliver potentielle mordere undervejs), og systemet leverer så en skurk. Hvorefter spillerne vælger hvilken af X forbrydelser vedkommende har begået. Elegant.
PS: Jeg gider ikke bruge tid på at beskrive hvad det er Dirty Secrets ikke gør, men regn ikke med en masse indlevelsesspil og den slags… det er historien der tæller!
September 23rd, 2008 at 19:56
Hej Uffe.
Hvordan virker det i Dirty Secrets med at systemet udpeger morderen? Bliver det ikke sådan lidt tilfældigt så på den ufede måde tænker jeg?
Angående Løgstør, så er pointen jo selvfølgelig ikke, at spillerne skal blive vildt overraskede, men til gengæld få skabt en forbrydelse med en form for psykologisk mening - at sagen nogen gange næsten udvikler sig selv og derfor faktisk overrasker spillerne er en anden sag.
Løgstør var i øvrigt ikke inspireret af Dirty Secrets, som jeg aldrig har hørt om før her for ganske nyligt - men det lyder interessant.
September 23rd, 2008 at 20:15
Den korte udgave:
Undervejs i spillet, når en spiller vinder en konflikt, skriver spilleren et navn på en person på et bræt (personer kan forekomme mange gange).
På et tilfældigt tidspunkt (ikke så tilfældigt endda… større sandsynliged sidst i spillet osv.) vælges et tilfældigt navn fra brættet.
Den udtrukne person er gerningsmand. Den ene spiller vælger hvilken af 3 forbrydelser der hører til forbryderen.
Spillet fortsættes til alle forbrydelser har tilhørende gerningsmand.
Men, i flere spil valgte man (uden om reglerne) at afslutte spillet efter en tidligere tildeling af gerningsmand end den sidste (vi danskere kan da heller ikke finde ud af at spille efter reglerne). Sidst jeg spillede kom forløsningen på historien dog først efter tredie gerningsmand var fundet.
Spillerne har indflydelse følgende steder:
De vælger hvem de vil skrie på brættet.
De vælger i høj grad hvilke forbrydelser der er (bortset fra den indledende der starter historien, og med det krav at der skal være mindst et mord).
De er med til at styre hvor tidligt første gerningsmand kan findes.
De er med til at tolke hvad det betyder at en person har begået en given forbrydelse (f.eks. havde vi for nylig en dame der dræbte en per stedfortræder - hyret morder).
Og måske væsentligst. De er med til at holde alle personer på brættet åbne som potentielle gerningsmænd (da de jo ved at det er muligt).
Det sagt kan spillet godt ende med en fjollet gerningsmand, jeg har bare ikke oplevet det ske (selvom alt for mange selvmord godt kunne tænde mig lidt af… det er muligt at en person har myrdet sig selv).
September 23rd, 2008 at 20:26
Per har anmeldt Dirty Secrets her.