www.IvanHo.dk

I det følgende forudsætter jeg et vist regelkendskab.

I lørdags spillede vi (to venner og jeg) Dirty Secrets. Jeg selv havde spillet det før, de andre spillede for første gang.

Jeg lagde ud med at forklare alle reglerne forholdsvis indgående, og mekanikken voldte ingen problemer undervejs.

Vi skulle selvfølgelig spille i Odense, og snakkede lidt om at det var fedt at der lige havde været rydning af Bilka pga. bombetrusler og skyderi i gågaden, men vi brugte ingen af delene i spillet.

Vi kastede os ud i at lave spilpersoner, og et øjeblik efter havde vi de 3 kvinder starten af historien drejede sig om.
Investigatoren (spillet af mig) var: Mette, en tidligere straffet (for vold viste det sig senere) 30-årig kvinde der arbejder som privatdetektiv for en advokat.
Offeret (hvis hun kan kaldes det): Margrethe Frydenholm, en rig, snobbet, aggressiv dame. Hun får sendt billeder af sine børnebørn med posten og føler sig truet. Hun er nabo til advokaten og har derfor fået Mette til at undersøge sagen.
Den Mistænkte: Anita tror jeg hun hed. En færdselsbetjent med et dårligt fritidsliv (og grønlænder inkl. fordommene om alkohol). Hun er suspenderet efter hun gav Frydenholm en bøde… motiv for afpresning er der i hvert fald.

Vi startede spillet lidt tøvende, fik introduceret et par personer (Frydenholms vattede komponist-mand, Anita blev også introduceret, men indirekte gennem et skænderi der kunne høres ud på gaden og hendes betjent-venner der surt jog Mette væk).

Vi fik sat en scene i Tingstedet, et lille værtshus i Odense, hvor Anita bestemt ikke ville snakke med Mette. Gennem en nærgående mand Mette ikke kunne håndtere fik vi introduceret Kim, Mettes gamle flamme der reddede hende (meget mod Mettes vilje).

Senere hjemme hos Mette ligger der et brev fra hendes eks-mand (der kort forinden var blevet defineret som person) om at han vil have forældremyndigheden (her brød vi reglerne lidt idet vi alle vidste hvad der stod i brevet og fortalte det selvom Mette endnu ikke havde forstået hvad det handlede om). Mens hun læste ringede hendes eks-mand hende op. Hun nærmest truede ham til at komme og snakke om tingene. Uheldigvis havde han taget sin kæreste Dorthe med (ikke en character). Lynhurtigt til konflikt-håndtering der endte i 2 vold. Svend, hendes eks-mand endte med at blive hjulpet ind i sin bil efter at have fået tæv af Mette og hendes jernrør (Mette tror ikke på den med det svage køn).
Voldsom scene der fik sat Mette i et endnu barskere lys end hendes ”tidligere straffet” og rockersprog antydede.

Mette opsøges i sit hjem af Anita (hun er jo strisser) og de får sig en snak der mere viser at de to kommer fra samme verden, end noget om sagen. Mette lader til ikke at tage Anita som mistænkt seriøst (meget genretro at den første mistænkte frikendes).

Hsitorien gik lidt videre. Vi finder ud af at Kim, Mettes gamle flamme, er mere involveret end som så (han er tidligere ansat i en bank med Fru Frydenholm som chef, hun fik ham fyret (revelation)). Og ved et uheld ender Mette hjemme i hans seng.

Jeg kan ikke rigtig huske hvordan og hvorledes, men vi endte med at definere en ny Crime med Frydenholms barnebarn som offer. Hans 7-årige krop blev fundet af frydenholms gartner (character) i rosenbeddet. Megen snak om muligt pædofilt forhold mellem gartner og drengen osv. Mette havde dårligt adgang til gerningsstedet (selvom hun havde en næsten venskabeligt forhold til Politimester Holm) så hun overlader det teknisk til politiet.

Senere ender Mette på sygehuset hvor Svend ligger (efter hendes behandling). Det lykkedes hende (med terningerne !!), udnyttelse af hans manglende evne til at sige nej og løfter om sex at få sig forliget med ham og Dorthe kørt ud på et sidespor.

Gartneren ender i arresten (han er fra Polen og derfor per definition mistænksom). Han ender senere med at blive kvalt (men først efter Mette har hældt skoldhed kaffe i hans ansigt for at få ham til at tale).

Mette ender hjemme hos Kim hvor Anita er i fuld gang med at endevende hans lejlighed. Anita har fundet (eller plantet?) en boltpistol… netop mordvåbnet i barnemordet. Det lykkedes Mette med løfter om at vidne mod Frydenholm i Anitas suspentationssag at få Anita til at lade Mette konfrontere Kim.

Mette bryder ind hos den afdøde gartner og finder der noter om bla. Den døde drengs mor, og Kim.

Vi introducerer en character mere. Den døde drengs mor. Frydenholms datter.

Vi kører en revelation der afslører at Frydenholms datter og Andreas frydenholm (hendes far) har haft et seksuelt forhold, og at han er hendes datters far. Vi tager en scene på den afdeling P (netop grunden til at barnebarnet var hos familien Frydenholm, moderen var indlagt), hvor moderen fortæller Mette dette. Mette glemmer alt om boltpistol og farer ud til familien Frydenholms villa.
(Hvorfor var det nu lige hun ikke fandt Kim med det samme? Det glemte vi vel….)

Ude hos familien Frydenholm går det helt galt. Mette konfronterer Andreas Frydenholm (den indtil nu totalt oversete character) og truer ham med bål og brand pga hans datter.
Hr. Frydenholm viser sig at være en langt mere ubehagelig mand da konflikten udmunder i 3 vold. Andreas Frydenholm vælter den ellers så slagfaste Mette omkuld og mens han gennemprygler hendes baghoved med en lysestage voldtager han hende til bevistløshed!!!

Vi gå i crime-resolution og opdager at Kim har afpresset Fru Frydenholm, men det er der ingen der bekymrer sig om længere. Alle beviser (herunder boltpistolen fundet hos Kim er forsvundet da Mette blev revet omkuld hos Frydenholm).

Mette vågner i en hospitalsseng med Kim ved sin side og Svend i den anden seng i stuen. Pinlighed osv.

Jeg er ikke sikker på detaljerne, men vi finder ret hurtigt ud af at Fru Frydenholm har fået dræbt gartneren… hvad er det han ikke må fortælle?

Endelig stormer Mette og Anita Frydenholms villa. Kaos, tilkaldt politi og flugt. Vi får afgjort hvem den sidste gerningsmand er. Fru Frydenholm selv har dræbt sit barnebarn. Og hurtigt giver det hele mening for os alle sammen.

Kim har forsøgt at afpresse Fru Frydenholm fordi han ved hvem der er far til hendes barnebarn (hvilket Fru Frydenholm åbenbart ikke var klar over). Gartneren er involveret.
På et tidspunkt er det for meget for Frydenholm og hun dræber barnet i affekt. Resten er historie.

En sidste scene hjemme hos Svend, hvor de alle er samlet: Kim, Anita, Svend og Mette. Børnene leger udenfor og Mette holder hånd med Svend. I underklassen endte det hele godt nok alligevel, selvom Mette mistede sit job, blev voldtaget og tævede sin mand.

Vi blev ret overraskede over hvor godt det hele faldt i hak til sidst. Taget i betragtning hvor meget spillet strittede i starten (men revelations er med til a binde det hele lidt sammen).

Røvfed session. Jeg morede mig kosteligt. Både på den sjove tju-bang måde, og på en mere fuck! - det er ubehageligt det her måde.
Mekanikken gav meget mere end den tog. Vold i scener der ellers aldrig havde indeholdt det. Andreas Frydenholms pludselige skift (meget genretro), og et par interessante forhold mellem characters. For ikke at glemme at den afgjorde for os hvem de tre gerningsmænd var.

For nylig var der en der nævnte How to Host a Dungeon. Og nysgerrig som jeg er røg jeg på nettet og fandt en gratis udgave af “spillet” og gik i gang.

God solid underholdning i Jørgen Clevin-genren. Sidde her i 3-4 timer og tegne med farveblyanter på madpapir, det havde jeg sgu ikke regnet med (men hyggeligt alligevel).

Hvis jeg nu havde brug for en dungeon, var det da et glimrende bud, jeg har i hvert fald langt bedre fornemmelse for underlige forhistorier og rygter i den her end i så mange andre dungeons. Man kender sin dungeon bedre når man har set den vokse op fra den var lille….

Karlsklippe gennem historien:

Urtiden: Jordskælv og en drage der ligger sig til at sove.

Civilisationens Alder: Dværge kommer og graver. Efter de er udvandret efter nyt Mitril falder en stjerne fra himlen.

Monstrenes Alder:  Karl bygger Karlfeld, og alskens monstre strømmer til. Hulemænd overtager dværgenes mine for endelig at blive udryddet. Den store Ettin Bork huserer længe. Lavavæsner dukker op fra neden. Ridder Karls lanse smedes og tabes i dybet på et togt. Og gnolder ankommer og oversvømmer dybet.

Skurkenes Alder: Lich Kongen Grael overtager kontrollen med gnolderne, men heldigvis når han aldrig at rejse sin hær af uddøde fordi en gruppe modige eventyrere begiver sig ned i dybet og ved et lykketræf undgår gnolderne og derfor har let ved at dræbe Lich Kongen.

Jeg har godt nok ikke skrevet meget sommeren over. Studiet har fyldt en masse og rollespillet har taget resten af den tid der var til skriveri.
Sjovt som jeg skriver mindre jo mere jeg har at skrive om.

Status: Jeg har spillet en masse fede spil, og har åbenbart lidt tid til overs fra studiet.

Status på den moderne måde (bemærk hvor stort ordet “Lidt” er, og hvor tæt på ordet “Spillet”):

Sidste år på Viking-Con undlod jeg at købe den kedeligt udseende bog med titlen Dirty Secrets. Ærgeligt, for Dirty Secrets er måske et af de bedste spil jeg har på reolen (indkøbt efter at have spillet det i sommers i Viborg).

Lidt forhistorie

Jeg har altid holdt meget af krimi-genren på film og (primært) TV. Serier som “En sag for Frost”, “Poirot”, “Rebus”, “Rejseholdet” og den slags er sgu god underholdning. Men - krimi som rollespil har altid plaget mig.
Jeg har altid haft problemer med investigation-genren. Investigation er ofte svært at pace, særligt hvis det er af den type investigation hvor spilleren rent faktisk skal opklare mysteriet selv. Modsat har investigation hvor spillederen bare leverer bidder af sagen en af gangen, og spillerne bare er en slags kommentarspor til sagen heller ikke ret meget at byde på (jeg er klar over at der findes en mellemvej, men jeg har virkelig dårlige erfaringer med genren).

Et skridt på vejen

Mikkel Bækgård skrev til sidste Fastaval scenariet Løgstør, hvor han forsøger at lægge ansvaret for at beslutte hvem der har begået forbrydelsen ud til spillerne (til dels inspireret af snakken om Dirty Secrets antager jeg). Jeg spillede det uden den store succes, dels pga. forskel på spilpreferencer hos spilleder, spillere og hvad scenariet lagde op til. Og dels fordi Løgstør, selvom det lagde masser af vægt på en af de to ting jeg elsker ved krimien - portrættet af mennesker, så lå det hele tiden i baghovedet at det jo var os selv der bestemte hvem der havde gjort det. Jeg manglede simpelthen overraskelsen (og det selvom jeg i al mulig andet rollespil ikke mangler “a-ha”-følelsen, når man ser bort fra overraskelsen over hvor langt mine medspillere nogen gange er i stand til at drive en fortælling).

Det jeg manglede i Løgstør i forhold til Dirty Secrets var at i Dirty Secrets bestemmer systemet hvem der har gjort det (eller, systemet sammen med spillerne, men det føles meget som systemet). Det er så pisse elegant. Spillerne er med til at bestemme hvem der er potentielle skurke (min erfaring med spillet siger mig at alle bliver potentielle mordere undervejs), og systemet leverer så en skurk. Hvorefter spillerne vælger hvilken af X forbrydelser vedkommende har begået. Elegant.

PS: Jeg gider ikke bruge tid på at beskrive hvad det er Dirty Secrets ikke gør, men regn ikke med en masse indlevelsesspil og den slags… det er historien der tæller!