www.IvanHo.dk

I lørdags spillede vi The Shab-al-Hiri Roach. Som de fleste sikkert allerede ved er Roach sort humor spil med universitetsintriger og masser af lig.

Spillet gik udmærket uden at imponere voldsomt. Vi grinede en del, og fik slået halvandet fodboldhold ihjel (plus alskens andre folk).

Spillet opererer med nogle kort med kommandoer til spillerne. Da kortene trækkes tilfældigt (og man hvis man har slugt en kakerlak skal udvælge målet for kommandoen inden man læser det) kan det blive temmelig meningsløse kommandoer, hvilket er fint og godt. Min anke er nærmere at kommandoerne ikke er langt nok ude.
Vi var uheldige og trak nogle temmelig kedelige kort. En stor del af kommandoerne var ikke aktive nok og en spiller endte med at have 3 kort i træk der lignede hinanden alt for meget. At vi så endte med at få nogle enkelte virkelig outrerede scener med de halvkedelige kommandoer skyldes dels at jeg da jeg forklarede reglerne understregede at spillet gik ud på at slå gud og hvermand ihjel, og beskylde nogle andre for det (hvilket reglerne også gør), og dels at vi overfortolkede kommandoerne i stedet for at underspille dem (som da en spiller tolkede ”You must love this person” ret ekstremt og det endte i et orgie af afhuggede hoveder og homoerotik).

Men måske er jeg lidt hård i min dom over spillet. Jeg har aldrig selv været særlig god til komedierollespil (i hvert fald ikke af slap-stick genren) og Roach er en af mine bedre oplevelser med genren.
Mon ikke jeg tager spilet frem en anden gang og giver det en chance til? (Jeg synes jo ikke det er dårligt, bare ikke lige så godt som så meget andet på min reol).

PS: Tror spillet egner sig fint til at blive spillet i lettere beruset tilstand. Jeg må eksperimentere med Kakerlakkernes indflydelse på alkoholens virkning på den menneskelige fysik.