Men hvis din definition af rollespil inkluderer “story teknikker” (hvad det så er) så er alle story games selvfølgelig rollespil

Men jeg kritiserede egentlig ikke din definition som sådan, kun nogle af de forudantagelser du lagde i den, og dermed sagde: sådan er det og det ved alle.

Lille eksempel: du siger at nogle Story Games ikke er rollespil. Hvilke, og hvorfor ikke? Det er måske bedst besvaret i en helt ny blog-post. Jeg er f.eks. endnu ikke stødt på et storygame der ikke kan kaldes rollespil (når det spilles). Så der er en eller anden dissonans der. Men det kunne være super coll med nogle praktiske eksempler fra dine spil - at forholde sig til en spil som bogen/teksten er kun noget af sandheden.

Bortset fra det er jeg faktisk formodentlig enig med din “Jeg mener kun definitionen af rollespil som aktivitet er meningsfuld når rollespillet er for rollespillets egen skyld” - men altså bortset fra de ting jeg har nævnt: indlevelse, GM som en person, storygames.

Per

Jeg tror vi er enige så langt at det ikke er relevant at afgrænse så skarpt hvad der er rollespil når vi skal spille/hygge os. Men hvis vi skal teoretisere er det sgu vigtigt at vi kan afgrænse hornår teorien gælder.

Påstand: langt de fleste teorier om rollespil passer bedre på computerspil end de gør på kaffepauser i rollespillet….

Men ok… jeg går jo ikke og tror at det er den bedste definition til alle formål (og da slet ikke til en samtale med kæresten jf. Johs.)

Det første anvendes mest i Actor Stance, det andet mest i Author Stance (men ikke udelukkende, der er overlap).

Det med indlevelse: jeg indlever mig når jeg rollespiler, uanset om jeg beskriver min person, en biperson, en konflikt eller en scene, eller diskuterer hvilken handling eller scene der nu ville være den mest spændende at introducere. Jeg tror ikke jeg ved hvad “ikke indlever sig i en rolle” er.

Min pointe var: man rollespiller når man rollespiller, uanset om man har GM-funktioner, kibbitzer, ler, drikker kaffe og fortæller (med munden fuld af kage) hvad ens spilperson gør, osv. Også når man siger: “Det vil jeg ikke tillade. Konflikt! Rul terninger!” Det er også en del af rollespil for mig.

Per

(Første, anden og tredie person har hverken noget med rollespil/ikke-rollespil eller stances at gøre)

Der er heller ikke tale om rigtigt eller forkert, men rollespil (teknikken) eller ikke-rollespil (andre teknikker).

***

En tanke: Kan rollespil (aktiviteten) være rollespil hvis ingen deltagere på noget tidspunkt indlever sig i en rolle?

***

Gik op for mig at man kunne misforstå min brug af ordet produkt. Det jeg mener er ikke resultatet af rollespil, men de der bøger/spil/scenarier vi køber i butikken eller skriver til conner.

Hvorfor anser du en GM for en person? Prøv at anskue “GM” som en samling funktioner der er til stede når vi spiller rollespil. En person kan være ansvarlig for dem alle (som i trad. D&D f.eks.) eller de kan være distribuerede til flere spillere (som i Contenders eller Polaris).

For mig er rollespil en social kreativ aktivitet og en proces, ikke et produkt. Og man kan i mine øjne ikke stoppe “defineringen” til det der sker i spillets fiktive univers, men må have deltagerne med også, altså virkeligheden. :)

Per

Men som spilleder spiller du jo ofte også rollespil (teknikken) undervejs og du spiller/fasciliterer rollespil (aktivitet).

Så:

“Hvad skal du i aften?”
“Jeg skal spille et rollespil”

Det jeg synes er vigtigst er hvorvidt Pawn Stance og Instructor Stance også er rollespil. Jeg synes det ikke (eller, jeg synes det ikke i denne definition). Det er væsentlige teknikker til at fascilitere rollespil og ofte en stor del af rollespil (aktiviteten), men det er ikke det der er definerende for rollespil (aktiviteten/teknikken).

Der er en enkelt ting jeg er lidt ked af jeg ikke fik skrevet med i første omgang (fordi jeg ikke havde tænkt så langt på det tidspunkt, det er kladdeskrivning det her).

Definitionen forudsætter interaktivtet mellem flere aktører (flere spillere, dig og spilbogen, dig og computeren) fordi ellers forelægger muligheden for valg ikke (og derfor giver definitionen af teknikken ingen mening). Derved bibeholdes en del af det sociale element i rollespil i definitionen, men der kan være tale om socialitet mellem dig som person og noget kunstigt som f.eks. en computer.

Om dagdrømme hvor man i drømmen foretager valg på baggrun af rollens motivationer er rollespil (hvor din fantasi/underbevidsthed/kreativitet er den anden part) ved jeg ikke helt, men det er muligt at argumentere ud fra definitionen.

Men, men, men det hele er jo bare en akademisk leg med definitioner.

“Hvad skal du i aften?”
“Jeg skal være sammen med nogle der spiller rollespil”.

- nej vel?

Problemet er lidt ligesom hvis vi definere sex, som at være en aktivtet hvor man bliver fysisk stimuleret. Så falder oralsex, for giveren, ligesom udfra defintionen.
Er det kun den ene der har sex, når man dyrker oralsexen?

(og hvordan kan det så være en synd?)

Det handler heller ikke om normative domme for mig. Jeg har på intet tidspunkt sat sex eller rollespil ligmed noget godt frem for andre aktiviteter. Jeg vil bare gerne havde nogle lette måder at kommunikere ud på hvad det er jeg laver. Selvfølgelig er det en fordel, at man faktisk ærligt kan sige til ens kæreste, at man ikke har haft sex med en anden, selvom man har været utro.
Men nu er jeg ikke den utro type, så for mig bliver det bare noget begrebligt rod.