Hvad er Rollespil?
På RPGforum er der en lille debat om hvad rollespil er. Jeg vil tænke højt her i stedet for på RPGforum fordi jeg når jeg skal skrive der bliver fuldstændig ude af stand til at tænke (noget med at skulle overskue en debat og formulere samtidig).
Nå, men hvad var det så jeg tænkte?
Jeg tror det er vigtigt når man prøver at finde en anvendelig definition af rollespil at man skelner mellem rollespil som aktivitet og rollespil som teknik.
Rollespil som teknik
Rollespil som teknik adskiller sig for mig ikke specielt meget fra Method Acting (så meget jeg nu ved om method acting).
Rollespil er når man gennem indlevelse i en rolle foretager valg på vegne af rollen.
Rollespil som teknik anvendes i en lang række sammenhænge ikke kun i rollespil.
Rollespil som aktivitet
Nu er jeg fristet til at definere rollespil som aktivitet (role playing games) som spil hvor der i større eller mindre grad anvendes rollespil som teknik. Eller måske lidt snævrere som spil der primært anvender rollespil som teknik (altså hvor beslutninger primært tages ved hjælp af rollespil).
(Disclaimer: Jeg er ikke sikker på jeg ville anvende en sådan definition i alle sammenhænge, men lad os lege med for nu.)
Men hvad så med det der spillederen gør? Spiller han så ikke rollespil?
Han rollespiller i hvert fald ikke (teknikken) når han befinder sig i stances (Forge-ord) udover Actor Stance (hvor man handler på baggrund af rollens person og viden) og Author Stance (hvor man handler med hensyntagen til rollens motivationer, men også inddrager viden og andre faktorer (drama) uden for rollen).
Der hvor min definition adskiller sig mest fra så mange andre er at ifølge min definition er rollespil ikke nødvendigvis en social aktivitet. En computerspiller kan meget vel spille rollespil hvis han i stedet for at handle på baggrund af egne motivationer i stedet handler på baggrund af sin rolles motivationer (teknikken rollespil).
Svagheder og Styrker
Hvad er det så min definition kan?
Tjoo, den er bred nok til at inkludere både old-school dungeon-crawl og moderne indie-shit uden at være så inkluderende at den bliver meningsløs. Den inkluderer godt nok også computer-rollespil, men det er ikke nødvendigvis en svaghed.
Definitionen indebærer at det er umuligt at skelne hvorvidt noget er rollespil eller ej uden at kunne gå ind i hovedet på spilleren (at skelne mellem Author Stance og Pawn Stance (der ligner Author Stance, men hvor man ikke tager højde for rollens motivationer) er svært udefra, men spilleren selv vil let kunne skelne).
Det medfører at et spil som f.eks. D&D både er rollespil og brætspil afhængig af hvem der spiller det. Det er selvfølgelig problematisk, men det fikses let med en lille modifikation af definitionen: Rollespil er spil hvor det er meningen at man rollespiller.
Afrunding
Så har vi altså en tre-strenget definition af rollespil:
- Rollespil (teknik): Rollespil er når man gennem indlevelse i en rolle foretager valg på vegne af rollen.
- Rollespil (aktivitet): Rollespil er spil hvor man primært anvender rollespil (teknikken).
- Rollespil (produkt): Rollespil er spil hvor det er meningen at man skal spille rollespil (aktiviteten).
En sidste krølle på definitionen. Jeg mener kun definitionen af rollespil som aktivitet er meningsfuld når rollespillet er for rollespillets egen skyld, da der ellers er tale om forfatter-brainstorm (når man mødes nogle stykker for at hjælpe sin forfatterven med at udvikle hans historie eller personer) eller noget andet.
(Disclaimer: Der er ingen normativ dom i definitionen. Jeg spiller med glæde Story Games, men det er bare ikke dem alle sammen der er rollespil (og slet ikke hele tiden).)
May 31st, 2007 at 7:07
Udmiddelbart synes jeg det er en problematisk defintion når jeg fx skal fortælle at jeg skal spillede til min kæreste.
“Hvad skal du i aften?”
“Jeg skal være sammen med nogle der spiller rollespil”.
- nej vel?
Problemet er lidt ligesom hvis vi definere sex, som at være en aktivtet hvor man bliver fysisk stimuleret. Så falder oralsex, for giveren, ligesom udfra defintionen.
Er det kun den ene der har sex, når man dyrker oralsexen?
(og hvordan kan det så være en synd?)
Det handler heller ikke om normative domme for mig. Jeg har på intet tidspunkt sat sex eller rollespil ligmed noget godt frem for andre aktiviteter. Jeg vil bare gerne havde nogle lette måder at kommunikere ud på hvad det er jeg laver. Selvfølgelig er det en fordel, at man faktisk ærligt kan sige til ens kæreste, at man ikke har haft sex med en anden, selvom man har været utro.
Men nu er jeg ikke den utro type, så for mig bliver det bare noget begrebligt rod.
May 31st, 2007 at 10:01
Ja gu’ er det en problematisk definition….
Men som spilleder spiller du jo ofte også rollespil (teknikken) undervejs og du spiller/fasciliterer rollespil (aktivitet).
Så:
“Hvad skal du i aften?”
“Jeg skal spille et rollespil”
Det jeg synes er vigtigst er hvorvidt Pawn Stance og Instructor Stance også er rollespil. Jeg synes det ikke (eller, jeg synes det ikke i denne definition). Det er væsentlige teknikker til at fascilitere rollespil og ofte en stor del af rollespil (aktiviteten), men det er ikke det der er definerende for rollespil (aktiviteten/teknikken).
Der er en enkelt ting jeg er lidt ked af jeg ikke fik skrevet med i første omgang (fordi jeg ikke havde tænkt så langt på det tidspunkt, det er kladdeskrivning det her).
Definitionen forudsætter interaktivtet mellem flere aktører (flere spillere, dig og spilbogen, dig og computeren) fordi ellers forelægger muligheden for valg ikke (og derfor giver definitionen af teknikken ingen mening). Derved bibeholdes en del af det sociale element i rollespil i definitionen, men der kan være tale om socialitet mellem dig som person og noget kunstigt som f.eks. en computer.
Om dagdrømme hvor man i drømmen foretager valg på baggrun af rollens motivationer er rollespil (hvor din fantasi/underbevidsthed/kreativitet er den anden part) ved jeg ikke helt, men det er muligt at argumentere ud fra definitionen.
Men, men, men det hele er jo bare en akademisk leg med definitioner.
May 31st, 2007 at 12:37
De fleste rollespillere jeg kender til hopper ubesværet ind og ud af stances hele tiden, så jeg tror ikke det er en brugbar skelnen. Indlevelse er bare en af mange teknikker man kan bruge i rollespil, alt efter hvad man nu synes fungerer og er sjovt. Snakker du med personens stemmeføring? I første person? Eller 3.? Der er ikke noget der er mere “rigtigt”, men forskellige personer foretrækker forskellige teknikker.
Hvorfor anser du en GM for en person? Prøv at anskue “GM” som en samling funktioner der er til stede når vi spiller rollespil. En person kan være ansvarlig for dem alle (som i trad. D&D f.eks.) eller de kan være distribuerede til flere spillere (som i Contenders eller Polaris).
For mig er rollespil en social kreativ aktivitet og en proces, ikke et produkt. Og man kan i mine øjne ikke stoppe “defineringen” til det der sker i spillets fiktive univers, men må have deltagerne med også, altså virkeligheden. :)
Per
May 31st, 2007 at 12:50
Ang. GM: Som jeg vist også får flettet in et std i min post mener jeg at GM rollespiller meget af tiden, men når man varetager GM-funktioner uden hensyntaget til en rolles motiver falder det uden for defintionen.
(Første, anden og tredie person har hverken noget med rollespil/ikke-rollespil eller stances at gøre)
Der er heller ikke tale om rigtigt eller forkert, men rollespil (teknikken) eller ikke-rollespil (andre teknikker).
***
En tanke: Kan rollespil (aktiviteten) være rollespil hvis ingen deltagere på noget tidspunkt indlever sig i en rolle?
***
Gik op for mig at man kunne misforstå min brug af ordet produkt. Det jeg mener er ikke resultatet af rollespil, men de der bøger/spil/scenarier vi køber i butikken eller skriver til conner.
May 31st, 2007 at 13:55
1. person: “Jeg knytter næver og truer ham. ‘Giv mig den kniv eller jeg pander dig en!’”
3. person: “Grobert knytter næven og siger at han vil have kniven.”
Det første anvendes mest i Actor Stance, det andet mest i Author Stance (men ikke udelukkende, der er overlap).
Det med indlevelse: jeg indlever mig når jeg rollespiler, uanset om jeg beskriver min person, en biperson, en konflikt eller en scene, eller diskuterer hvilken handling eller scene der nu ville være den mest spændende at introducere. Jeg tror ikke jeg ved hvad “ikke indlever sig i en rolle” er.
Min pointe var: man rollespiller når man rollespiller, uanset om man har GM-funktioner, kibbitzer, ler, drikker kaffe og fortæller (med munden fuld af kage) hvad ens spilperson gør, osv. Også når man siger: “Det vil jeg ikke tillade. Konflikt! Rul terninger!” Det er også en del af rollespil for mig.
Per
May 31st, 2007 at 17:28
Jamen hvad skal vi så med en definition hvis definitionen er at rollespil er det vi kalder rollespil?
Jeg tror vi er enige så langt at det ikke er relevant at afgrænse så skarpt hvad der er rollespil når vi skal spille/hygge os. Men hvis vi skal teoretisere er det sgu vigtigt at vi kan afgrænse hornår teorien gælder.
Påstand: langt de fleste teorier om rollespil passer bedre på computerspil end de gør på kaffepauser i rollespillet….
Men ok… jeg går jo ikke og tror at det er den bedste definition til alle formål (og da slet ikke til en samtale med kæresten jf. Johs.)
May 31st, 2007 at 22:13
He, det med kæresten er selvfølgelig en ganske god målestok :)
Men jeg kritiserede egentlig ikke din definition som sådan, kun nogle af de forudantagelser du lagde i den, og dermed sagde: sådan er det og det ved alle.
Lille eksempel: du siger at nogle Story Games ikke er rollespil. Hvilke, og hvorfor ikke? Det er måske bedst besvaret i en helt ny blog-post. Jeg er f.eks. endnu ikke stødt på et storygame der ikke kan kaldes rollespil (når det spilles). Så der er en eller anden dissonans der. Men det kunne være super coll med nogle praktiske eksempler fra dine spil – at forholde sig til en spil som bogen/teksten er kun noget af sandheden.
Bortset fra det er jeg faktisk formodentlig enig med din “Jeg mener kun definitionen af rollespil som aktivitet er meningsfuld når rollespillet er for rollespillets egen skyld” – men altså bortset fra de ting jeg har nævnt: indlevelse, GM som en person, storygames.
Per
June 2nd, 2007 at 8:33
Alle de Story Games jeg har set KAN kaldes rolllespil, men enkelte falder uden for ovenstående definition (som stadigvæk kun er en definitin, en blandt flere, definitioner vælger man afhængig af hvad man skal briuge den til).
Et eksempel er Universalis (som jeg ikke har spillet endnu – desværre – men læst). Universalis kan være rollespil, men kan let spilles uden på noget tidspunkt at overveje rollernes motiver.
Men hvis din definition af rollespil inkluderer “story teknikker” (hvad det så er) så er alle story games selvfølgelig rollespil