Idé – Vold Løser Alle Problemer
Advarsel: Det følgende er en komplet ubeabejdet idé til rollespil. Det er bare en strøtanke, men jeg skulle skrive den ned for ikke at glemme den. Så hvorfor ikke her?
Jeg har siden jeg spillede Best Friends på Fastaval 007 tumlet lidt med idéen om et scenarie/system hvis primære fokus er den selvdestruktive vold. En flok “skæbner” i et eller andet forbrydermiljø der kæmper mod hinanden om at nå et aller andet mål (opklare/ikke-opklare forbrydelsen?).
Man skal så kunne bruge vold for at vinde en scene, den der først bruger vold vinder, ingen dikedarer, fuld fortælleret til voldsmanden.
Bagsiden af volden er så at man mister et eller andet man holder af. Før spilstart har man lavet en liste over ting man holder af og hver gang man har brugt vold i en scene tvinges man til at frame en scene hvor man mister en af sine ting-man-holder-af.
Hvordan vold kommer af Best Friends er lidt uvist….
April 12th, 2007 at 18:04
Det var da li godt satans…
På Johs.’ blog Sort Forsyning skriver han netop om at lave et spil om vold, tilgangen er lidt anderledes, men stadig pudsigt.
April 13th, 2007 at 11:54
Ja, jeg undrede mig også noget over dette sammenfald, men måske skal det være næste års tema på Fastaval: Rollespillere og vold :)
Jeg synes også, at jeg kan se nogle elementer fra My Life with Master, omkring at fortælle udgangen af scenen og det ubehagelige element ved at fortælle om volden.
Og lidt tanker herfra:
Men rent spilteknisk med den model du har der, vil jeg som flink og rar Gamist ikke bare slå til i hver scene og stikke din karakter en lussing (det er jo vold), hvorefter jeg “vinder” scenen og kan komme videre med min fortælling?
Og hvad med social, psykisk og økonomisk vold?
April 15th, 2007 at 12:07
Tjaa… fordi du skal fortælle om hvordan du mister noget du holder af bagefter. Men lidt løst i mit hoved endnu.
Først havde jeg forestillet mig noget med at have en liste over 5-10 rare ting som man så stregede en af hver gang man brugte vold.
Men nu hælder jeg mere til noget a la Shadow of Yesterday (jeg endnu ikke har læst) med terninger hvor man kan tage bonus-volds-terninger med med risiko for at volden “vinder slaget” og der så er omkostninger. (Altså at omkostningerne er en risiko, ikke noget givet.)
Bah, ikke-fysisk vold er ikke sjovt… (eller, jo det er, men falder lidt uden for min grund-idé)
April 19th, 2007 at 7:58
Hey Uffe
Sikke en fin blog – alt i alt nogle gode tanker. Minder mig om min egen, bare uden alle stavefejlene;) Men måske med flere slåfejl.
Det er vigtigt med fejl i tekster, da det ophæver deres totaliserende naturaliserde autoritet. Det er dog nok mest en eftertanker fra en ordblind.
Nå, vold!
Det er rigtig sjovt vi begge synes vold er den nye lakris (og på samme tid). Munkholt har jo også været inde på det, med krigerne. Og nogle af de første blogs han skrev handlende faktisk om min tilgang – nemlig at vold er svært i rollespil (eller at vi er nogle der synes det er svært). Det er en lidt underlig størrelse.
For vold går hånd i hånd med rollespil. Kamp har i de traditionelle systemer været en vigtig, måske endda den vigtigste, del. Fx i AD&D hvor man har weapon proficiencies og NONweapon proficiencies – udgangspunktet er at man har et våben i hånden og ikke at man tager det op. Nå man så ved et tilfælde komme til at ligge ens våben væk, kan man så også nogle andre ting (ikke for mange dog – men det sker jo heller ikke så tit, for:
“Jeg tager kun eventyr for at slås”)
Derudover tillægger jeg også volden en mere grundlæggende betydning, fordi den i dag er total – netop fordi vi, i offentligheden, har fokus på muligheden for vold istedet for den virkelige vold. Dermed er volden allerede der altid i vores mellemmenneskelige samvær og det synes jeg er synd. Jeg tror, at et fokus på selve volden, igennem fortællinger om volden (og hvad den gør ved os) kan virke terapytisk på os – som samfund… Det er lidt en af de sandheder Fight club giver os.
Derfor er du allerede, måske uden at vide det, ved at rede verden med dette projekt.
God kamp.