www.IvanHo.dk

Jeg kunne ikke sove i går aftes, og her er resultatet (jeg har snydt lidt og brugt lidt tid i formiddags på at tænke nogle af tankerne til ende).

Vold Løser Alle Problemer
Jeg vandt, men det kostede mig alt!

Et fortællespil der handler om vold - voldens pris. Et moraliserende statement om hvad volden gør ved os hvis vi lader os friste til at bruge den.

Spillet kan fungere i flere forskellige miljøer, med forskellige typer vold (rockere = fysisk, mødregruppe = mobning, børshajer = albuevold, politikere = spin, whatever). Men det er tænkt med rockere og privatdetektiver i et kriminelt og let overdrevet miljø. Fusion møder Sin City eller deromkring.

Hver spilperson består af en kort opridset rolle og 3 attributes (Vold, Styrke og Træthed) samt en række Værdier (af mangel på et bedre ord).
I virkeligheden er der kun to attributes, da Vold ikke er fast, men noget spilleren vælger fra scene til scene.

Værdier er ting som spilleren inden spilstart erklærer at han vil kæmpe for og ikke vil miste. (3 er sikkert et passende antal, det vil spiltest vise)

Spillere starter med Styrke 3-4 stykker og Træthed 1.

Spillet starter med en prolog - en situation med potentiale til at smadre spilpersonernes liv. Et mord, en razzia, whatever.

Spillerne skiftes til at sætte scener hvor de skal forsøge at få hinanden ned med nakken. Scener sættes med det formål at gøre en medspiller mere træt eller berøve ham hans Værdier.

Der er en række forskellige typer scener at vælge mellem.

• Angreb på spilperson i varierende styrke (hvor formålet er at gøre spilperson træt eller lokke vedkommende til at bruge vold) (Styrke på mellem 3-6 lyder fornuftigt, men igen, spiltest!)
• (?) Angreb på spilpersons værdi (forsøg på at ramme værdi direkte)
• Varianter af to ovenstående hvor det er spilperson mod spilperson i stedet
• (?) Restituere (hvor spiller fortæller hvordan hans spilperson kommer til hægterne igen)
• Miste en Værdi (hvor spilleren beskriver hvordan han mister en værdi på grund af sin egen opførsel)

Man vælger ikke scene frit, scener er grupperet så du først skal have brugt alle scenerne i gruppe 1 før du kan bruge scener fra gruppe 2 osv. Dels for at sikre at man ikke holder sig til én type angreb, men også for at sikre at der er en hvis eskalering i løbet af spillet.

I angrebscenerne der er de mest almindelige “angribes” man af en situation man skal forsøge at klare sig ud af. Spilleren der sætter scenen redegør kort for hvad probemet er og hvem det går ud over (anden spiller). Spilleren der sætter scenen spiller så hovedmodstanden i scenen og overlader eventuelle biroller til spillere der ikke er involveret i scenen. Spilleren det går ud over spiller selvfølgelig sin egen spilperson.
Når spilleren det går ud over er blevet enig med sig selv om hvor meget vold han er villig til at bruge for at vinde konflikten i scenen (et tal fra 1 og op) slås der et antal terninger for hver side i konflikten. For modstanderen slås et antal terninger lig med styrken af angrebet, for spilleren slås der terninger i tre forskellige farver (en for hver af Vold, Styrke og Træthed).
Der sammenlignes højeste antal øjne på én terning, og den pool der har flest øjne på én terning vinder (ved lighed (sker ofte) sammenlignes næsthøjeste terning osv).

• Hvis Vold > Styrke = Du skal bruge din næste tur på at sætte en scene hvor du mister en Værdi
• Hvis Vold + Styrke > Modstanders Styrke (ved modstander spiller + Vold) = Du vinder
• Hvis Vold + Styrke < Modstanders Styrke = Du taber og får 1 Træthed
• Hvis Træthed > Vold + Styrke = Du får 1 Træthed (dog ikke 2 hvis du samtidig taber scene)

Hvis kampen involverer en af dine Værdier får du +1 (måske 2) til Styrke.

Den der vinder en scene får retten til at fortælle hvordan scenen ender.

Hvad hvis de står lige? Det ved jeg ikke. Hvad med at der så ingen konklusion er, ingen attributes ændres?

Hvad hvis en spiller “dør” ved ikke at have flere Værdier tilbage? Spilleren er ikke med mere - som spiller. Sætter stadig scener for at jorde de andre, men spilpersonen kan kun deltage som NPC, regelteknisk på lige fod med andre modstandere i angrebs-scener.

Den/de spillere der har flest Værdier tilbage efter endt spil vinder. Spillere uden Værdier er sølle sølle skæbner….

**********************

Kan det noget? Fungerer det? Ligner det Contenders så meget at vi lissågodt kan spille Contenders?

Advarsel: Det følgende er en komplet ubeabejdet idé til rollespil. Det er bare en strøtanke, men jeg skulle skrive den ned for ikke at glemme den. Så hvorfor ikke her?

Jeg har siden jeg spillede Best Friends på Fastaval 007 tumlet lidt med idéen om et scenarie/system hvis primære fokus er den selvdestruktive vold. En flok “skæbner” i et eller andet forbrydermiljø der kæmper mod hinanden om at nå et aller andet mål (opklare/ikke-opklare forbrydelsen?).
Man skal så kunne bruge vold for at vinde en scene, den der først bruger vold vinder, ingen dikedarer, fuld fortælleret til voldsmanden.
Bagsiden af volden er så at man mister et eller andet man holder af. Før spilstart har man lavet en liste over ting man holder af og hver gang man har brugt vold i en scene tvinges man til at frame en scene hvor man mister en af sine ting-man-holder-af.

Hvordan vold kommer af Best Friends er lidt uvist….

Fastaval i år var en af de helt gode! Jeg havde mere end en enkelt wauw-oplevelse, og det er sgu ikke garanteret længere - jeg er ved at være forvænt.

Onsdag
Den første positive overraskelse i år var at få at vide at jeg havde fået En Lærke Lettede i dagblokken om torsdagen. Det var specielt overraskende fordi jeg ikke havde meldt mig til nogen scnearier i dagblokkene i år, men en eller anden god fe må have læst mine beklagelser over ikke at have fået alt hvad jeg pegede på.

Så det var med højt humør og masser af smil til overs jeg tog en dobbelt brandvagt og fik folk på plads i sovesalen indtil spisetid. Jeg havde sgu ikke regnet med at jeg ville få så meget morskab ud af at være emsig-stewardesse-agtig type. En glimrende måde at komme i gear til Fastaval og få set en masse ansigter igen.

Onsdag aften skulle jeg måske køre DungeonDerby, og det viste sig at Lieberoth der stod for det havde fået smidt min mailadresse væk og det var i sidste øjeblik han fik mig fundet.
Selvom jeg var frisk på at køre dungeon direkte fra bladet var jeg nu ikke ked af at slippe for min tjans da det viste sig at der kun var 6 deltagere og derfor kunne den anden DM tage slæbet og jeg selv kunne tage en slapper.
Eneste fortrydelse i den sammenhæng er at jeg ikke deltog i den anden dag-0 aktivitet da det lød som om de folk der deltog havde det sjovt.

Torsdag
Torsdag dag spillede jeg En Lærke Lettede, og fuck hvor blev det godt. Selvom vi startede lidt sløvt og scenariet var lidt længe om at komme i gang nåede jeg at få en rigtig god oplevelse ud af det.
Scenariet var et ensembledrama som Bækgaard laver dem bedst (er der andre?) i stil med Chiaroscuro og A Day in the Life.
Jeg kan stadig bedre lide Chiaroscuro, men En Lærke Lettede var slet ikke et ringe Bækgaard scenarie.

Om aftenen stod den på Auto de Fe der var det scenarie jeg havde glædet mig mest til, men som også var det jeg frygtede mest.
Det viste sig at være en smuk kombination mellem dansk scenarietradition og indie-spil.
Mon ikke jeg skriver en fyldigere rapport om Auto de Fe? Men et er helt sikkert: Det er fandme et godt scenarie!

Fredag
Fredag var Fastavals nededag for mig i år. Jeg sov længe - rigtig længe - og stenede rundt meget af den korte tid jeg var vågen og forsøgte at vågne ordentligt op.
Jeg kørte De Gale i Arkham, et gennemsnitligt scenarie der bestemt ike ligger inden for hvad jeg normalt ville spille, men der manglede spilledere og derfor spilledte jeg.
Scenariet er bygget på en flok spilpersoner der har mistet hukomelsen, render rundt i Arkham og oplever en masse underlige ting. Endelig render de nærmest uforvarende ind i “the badguy” og forhindrer ham (måske) i at udrydde byen.
Som det fremgår er der ikke meget af historien overladt til spillerne og den historie der er er ikke særligt vedkommende.
Spillet gimmicks (ordet gimmick er bevidst valgt!) er så et udvidet sanity-system med fire personligheder til hver deres sindstilstand (et system jeg egentlig godt kan lide, men som måske ikke er helt fintunet) og så en håndfuld minder fra den historie der gjorde spilpersonerne tossede. Minderne er ligegyldige og påklistrede omend velskrevne.
Men jeg tror jeg holdt masken sådan nogenlunde og fik vist ikke ødelagt spiloplevelsen totalt ved at lukke for megen galde ud. Jeg prøvede at køre den hjem på god forberedelse og haven-styr-på-det-hele skaben tillid.
Nedern dag (i hvert fald i forhold til de andre dage).

Lørdag
Lørdag havde jeg en dagblok fri og havde egentlig forberedt mig på at sidde og spille lidt brætspil hele dagen, men en god stund efter spilblokken var startet kom Lieberoth og spurgte om jeg ville være med til at spille Mødregruppen (det andet scenarie jeg havde brokket mig over ikke at få).
Jeg sagde selvfølgelig ja, og efter lidt søgen efter flere spillere havde vi to timers hidsig mobning.
Scenariet indeholder én situation og én konflikt: Hvem er den bedste mor?
Kort, ubehageligt og sjovt. En æstetisk nydelse af kvindemobning.
Selve scenariet var så lækkert at se på at det var til at blive skør af. Lækre cue-cards med et pisse lækkert layout. Det lækreste scenarie længe!
Lørdag aften var der indie-spil og jeg spillede Best Friends med Malik som regel-guru. Og selvom spillet aldri rigtig løftede sig kan jeg godt se potentiale i reglerne.
Man spiller en flok veninder der har interne konflikter. Der hvor vores spil og reglernes intention divergerede var nok at vi intereserede os meget om hvad vi var uvenner over og ikke om hvordan vi handlede ifht. til det. En tendens der måske er mere generel? Ved det ikke, må tænke over det.

Søndag
Søndag spillede jeg Maskefald. Øv. Jeg kan fandeme godt mærke at jeg har flyttet mig hvad angår rollespilspræferencer. Maskefald er et ROLLEspil hvor spillet opstår i de intriger der er mellem personerne.
Jeg tror jeg havde foretrukket at spille med åbne kort, selvom det bestemt ikke er tiltænkt i scenariet, men vi havde alt for mangle ligegyldige dialoger.
Nå, det er nu ikke scenariets skyld det hele. Vi var en trist spillerflok. Jg selv vågnede aldrig helt op til dåd og vi havde en enkelt medspiller der næsten ikk ekunne lokkestil at være med (hun deltog praktisk talt ikke i vores opvarmning - frys (hvilket vel egentlig også kan være mere blufærdigt end at spille med en rolle)).

Rollepil
Fastaval i år bød på rigtig mange gode rollespilsoplevelser, jeg vr så glad så glad. Nu kommer tiden så til at fortryde ikke at have spillet nogle af de anre scenarier (særligt er jeg lidt ked af ikke at have set Spartas potentiale ud fra programmet, men rygterne sagde noget andet).

Brætspil
Jeg fik spillet så lidt.
Særligt fortryder jeg at jeg ikke fik afprøvet Benjamins Black Metal the Boardgame, men sådan er det når man spiller hele dagen og han er fuld hele aftenen…
Fik dog prøvet et enkelt nyt spil: Citadels, et simpelt, men stadig spændende spil, lidt i samme kompleksitet som Carcasonne eller Settlers. Ikke noget jeg købte med hjem (jeg nåede slet ikke at købe noget som helst med hjem pa cafe-diskussioner langt ud på natten Lørdag aften, øv!)

Alt det udenom
Hvor var jeg glad! Taget i btragtning at der ikke var en eneste af mine homeboys der var med og at jeg så så forholdsvis lidt til mine far-awa-boys hyggede jeg mig gevaldigt. Jeg er åbenbart blevet en af dem der kender en masse folk på Fastaval (eller også var jeg bare så glad i år at jeg snakkede med alle dem jeg kun halvkendte).

Maden spiste jeg kun Onsdag hvor der var for lidt (til mig, jeg har appetit som 14 gnuer), men det smagte fint den ene dag. Deres sandwich var rigtig gode i år!

Tranbjergskolen er skide kold! Jeg fostår ikke hvordan eleverne kan holde de fucking betongulve og kolde gange ud i længden. Men ok, de sidder måske ikke i gymnastiksalen og feder den 5 timer i træk. Lorteskole!

En sidste rigtig fed oplevelse var den meget lange samtale om Burning Wheel og hvad vi nu ellers kom ind på med ham den anden ædru i caféen Lørdag aften. Pisse fedt at få snakket ting igennem med en i samme situation. Bare nedern ikke at kunne huske hans navn eller bo i nærheden. Folk der spiller BW er der lidt for langt imellem.

Konlusion
Feeed Fastaval!

PS: Jeg vil prøve at få skrevet noget fyldigere om de ting jeg fik spillet, men jeg tør sgu ikke love noget… hektiske tider!

Sidder her og overvejer hvad jeg skal huske at tage med på Fastaval i år: Ørepropper, lommerlygte, terninger (for første gang i flere år), underlige indie-spil osv…

Fantastisk tiltag med “Din Side” i år, så kan jeg se hvad jeg skal spille hvornår og nå at genlæse foromtaler og så videre. Der er sgu ingen grund til hemmelighedskræmmeri så her er linket til min helt personlige og meget hemmelige side (mest så folk uden Fastavaltilding kan se hvordan de ser ud).

En enkelt ting der ikke fremgår af min side er at jeg har lovet Lieberoth at være DungeonMaster på DungeonDerby på dag 0 (hvis jeg da stadig skal det, jeg har ikke hørt fra ham siden, men mon ikke vi finder ud af noget når jeg ankommer i Århus).

Auto de Fe glæder jeg mig til, selvom jeg er en lille smule bange for at det er et af de scenarier hvor man ender med at blive lidt frustrerede over at holde styr på alle trådende samtidig. Men den lidt tunge stemning rammer lige midt i min ellers brede smag og jeg skal nok få noget godt ud af det.

Fredag aften skal jeg spillede De Gale i Arkham. Jeg havde godt nok hverken tilmeldt mig som spiller eller spilleder, men i vanvare skrevet at jeg nok kunne overtales til at spillede i de aftenblokke hvor jeg ikke fik noget som spiller… og uden så meget som et ord dumpede De Gale ind af postkassen en dag - fantastiske overtalelsesmetoder! Næsten noget jeg selv kunne have fundet på (ingen hard feelings over det).
Det er første gang jeg skal spillede på Fastaval, jeg har på en eller anden måde fået mig snoet udenom hvert år. Men jeg er nu ikke specielt nervøs, for selvom scenariet måske ikke liiige er min sædvanlige stil er der heller ikke rigtig noget jeg kan fumle i. Simpelt, ligetil og måske lidt for ligeud…

Indie-spil er indie-spil og mon ikke jeg nok skal komme hjem med en god oplevelse. Jeg meldte mig mest på det fordi jeg ikke kan være sikker på at falde over noget indie-spil uden for blokkene når jeg nu helst vil spille aftenblokke.
Men jeg regner med godt rolle(eller historie-)spil.

Søndag skal jeg så ENDELIG spille maskefald, nu håber jeg det står distancen. Det er altid lidt farligt at blande mine høje forventninger til scenarierne på rerun-søndag med de trætte spillere.

Banketten springer jeg over i år, jeg har ikke alverdens midler at gøre godt med og kæresten vil så gerne ha’ jeg kommer tidligt hjem (hun har fødselsdag om lørdagen og brokker ikke over at jeg bliver væk).

Alt i alt har jeg fået noget at spille, ikke lige det jeg pegede på, men jeg er nu godt tilfreds.

To ting jeg fortyder jeg ikke fik: En Lærke Lettede og Mødregruppen, men så kan jeg lære at prioritere anderledes! (Og bestikke holdlæggerne næste gang)

Jeg glæder glæder glæder mig!

PS: Jeg troede jeg var fri for brandvagter når jeg var spilleder, men jeg har nu ikke brokket mig endnu da rygtet siger at der mangler brandvagter. Men hvis det viser sig at være en vagt klokken 4 inden jeg skal op og spille dagblok kan det godt ske jeg fiser i infoen for at få den byttet… men nu får vi se om det er så galt.