Dogs, Burning Wheel og My Life with Master
Jeg købte et par indie-spil på Viking-Con i år plus et enkelt da jeg kom hjem. Dogs in the Vineyard, Burning Wheel (inklusive Monster Burner) og My Life with Master (som pdf).
Så nu har jeg endelig fået læst nogen af de bæster - glæder mig helt vildt til at få dem spillet.
To ting springer i øjnene ved at læse de tre bøger, de er lækre at læse (layout) og de er lækre at læse (ordene).
Særligt er jeg glad for den entusiasme Vincent Baker (forfatteren til Dogs) afslører når han fortæller om sit spil, det er dejligt at læse en designer der er stolt af det han kan - og med rette.
MLwM spillede jeg på Viking-Con og jeg er ret imponeret, men mest imponeret blev jeg da jeg kom hjem og jeg uden problemer kunne forklare min (ikke-rollespillende) kæreste hvad det gik ud på og hun ikke virkede bange for eventuelt at skulle prøve det (normalt lader hun sig skræmme af det der med førsteperson og actor stance). Ikke at der ingen actor stance er i MLwM, men det er ikke så nødvendigt og slet ikke så fremtrædende som i “normalt” rollespil.
At vi så ikke spillede MLwM by the book på Viking-Con er en anden sag. Vi spillere satte scener flere gange i løbet af spillet hvilket ikke er en del af MLwM by-the-book. Til gengæld fungerer det rigtig godt.
Desuden står der vel egentlig at spillederen skal fortælle udfaldet af scenerne efter terningerne er kastet uanset hvem der vinder konflikten, hvor vi valgte at spilleren selv fortalte scenen færdig hvis spilleren vandt. Det virkede rigtig godt særligt når spillederen overtog fortællingen af en scene spilleren indtil da havde fortalt stort set alene (husk vi satte selv mange scener) og perverterede den.
Dogs har jeg og to venner lige startet op (vi har nået at snakke regler og lave spilpersoner) og jeg glæder mig som en lille dreng til på mandag hvor vi skal spille (selvom jeg da er en meget lille smule bange for at “ødelægge” det gode oplæg, men jeg er så meget mindre bange end normalt - Dogs virker fool-proof).
Burning Wheel, hvad er der at sige om Burning Wheel? Det er så lækkert forklaret at selv om det er stort og ligeså omfattende som alle de “gamle” systemer er jeg stadig tændt på at lære det. Jeg får så meget lyst til at spille lange kampagner med god gammeldags karakterudvikling (læs: karakterforbedring).
Det minder lidt om en stor mere detaljeret version af Fate (gratis indie-spil jeg aldrig fik spillet).
PS: Hold kæft hvor jeg føler mig som en andengenerations indie-nørd, det er spil jeg har læst om for længe siden og jeg er først kommet til dem nu hvor “de andre” er på vej videre. Men sådan er det vel at følge med (på nettet), så opdager man hvor langt bagud man er….
June 18th, 2007 at 16:33
[…] Da jeg spillede det på VC valgte vi at bryde restriktionen om, at man ikke måtte inkludere Tjenerne i Horror Revealed. Uffe fortalte således historien om den første mand, som klostrets graver havde begravet, denne var nemlig død for hans egen hånd, og afdødes lille pige var Graverens connection. På Fastaval fik vi en fortællinger om de grusomme krigshandlinger der blev begået i krigen mellem de to republikker i Mit liv med Bananrepublikken. […]